Kangerlussuaqs fremtid: Udenrigs-og sikkerhedsudvalget skeptisk ved principaftalen

Udenrigs- og sikkerhedsudvalget er utilfreds med manglen på informationer om den principaftale, som to medlemmer af naalakkersuisut og forsvarsministen skal underskrive i morgen onsdag. Udvalget spørger blandt andet, hvilket konsekvenser aftalen kan have på det grønlandske samfund. 

Naalakkersuisut skal sammen med den danske forsvarsminister Trine Bramsen underskrive en principaftale på onsdag om Forsvarets fortsatte tilstedeværelse i Kangerlussuaq.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut og regeringen er enige: Forsvaret bliver i Kangerlussuaq

Men hvilke konsekvenser vil principaftalen have for det grønlandske samfund, spørger udenrigs-og sikkerhedspolitisk udvalg?

- Vi vil vide, hvad det vil indebære for den grønlandske befolkning. Vi vil vide, om det vil rykke Inatsisartuts grundprincipper. Endvidere vil vi vide, hvor lang tid Grønland vil være bundet til en aftale om sikkerheds- og forsvarsanlægget i Kangerlussuaq, siger formanden i udenrigs- og sikkerhedsudvalget, Aleqa Hammond.

Desuden vil udvalget gerne vide, om det er vores landskasse eller Forsvaret, der skal stå for udgifterne.

Udvalget mener at principaftalen er utilstrækkelig

Udvalget sendte i fredags en pressemeddelelse ud om, at principaftalen er utilstrækkelig, da aftalen kun er en grundaftale, når det gælder om sikkerheden i Grønland.

- Jeg mener, at Grønland bør drage nytte af det ved at indgå sin første forsvarsaftale, der indeholder en beskrivelse af hvilke krav, vi i dag stiller til Forsvaret i Grønland. Jeg håber, at Naalakkersuisut vil benytte denne chance, siger Aleqa Hammond. 

Når principaftalen er blevet underskrevet af de grønlandske og danske politikere, vil opgaven for arbejdsgrupperne, som har repræsentanter fra forsvaret samt kommunen, blive fomuleret.

LÆS OGSÅ Regeringen vil bevare Kangerlussuaq

- Grønland skal selvfølgelig ikke samarbejde med andre lande på bekostning af den grønlandske befolkning. Vi har før set aftaler indgået med amerikanere, der ofrer den grønlandske befolkning. Vi skal arbejde hårdt nu for at undgå, at det sker i fremtiden. Amerikanerne har brug for os, og aftalen bør være i overenstemmelse med vores behov, siger Aleqa Hammond.

Når Naalakkersuisut og den danske stat onsdag klokken ni underskriver principaftalen om brug af Kangerlussuaq, vil den danske forsvarsminister sidde i København, og mens naalakkersuisut skal sidde i Nuuk.