USAs Præsident, Donald Trump, kalder videoappen TikTok en trussel mod USAs sikkerhed. Derfor underskriver USA's præsident, Donald Trump nu et dekret, der forbyder al handel med TikToks kinesiske ejere, ByteDance.
Ordren lyder, at "USA må handle her og nu mod ejerne af TikTok for at beskytte national sikkerhed".
Ordren vil træde i kraft om 45 dage. Det skriver Ritzau.
Ifølge nyhedsbureauet siger en talsmand for udenrigsministeriet i Beijing, at Kina er stærkt imod det amerikanske dekret.
Kina vil forsvare kinesiske virksomheders legitime rettigheder og interesser, hedder det.
Talsmanden kalder dekretet "vilkårlig politisk manipulation".
Et dekret fra præsidenten kan pålægge USA's regering at udføre en bestemt praksis.
TikTok er blandt andet blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge data fra de brugere, der downloader appen. Derudover er Kina også blevet beskyldt for at benytte dataene til at overvåge brugerne, skriver Ritzau.
Mere end 80 millioner amerikanerne har downloadet appen.
TikTok benægter beskyldningerne om, at det kontrolleres af eller deler data med den kinesiske regering.
Trump har flere gange udtalt sig kritisk om TikTok, og fredag i sidste uge sagde han, at han planlagde et forbud mod appen.
Den amerikanske it-gigant Microsoft forhandler i øjeblikket med TikTok om at opkøbe virksomhedens amerikanske aktiver.
Trump har krævet, at aftalen skal være på plads senest 15. september, ellers vil appen blive forbudt i USA, har han sagt tidligere denne uge.
Mandag blåstemplede Trump Microsofts mulige køb, som han mener, at den amerikanske statskasse skal have penge ud af.
Et eventuelt forbud mod TikTok og WeChat-appen i USA vil komme i en tid, hvor der i forvejen er store spændinger mellem Kina og USA.
Trump har desuden underskrevet en ordre, der forbyder appen WeChat, som er ejet af den kinesiske techvirksomhed Tencent.
Trump omtaler begge applikationer som "trusler". Det skriver Ritzau.