Grønland i stormagters spotlight: Det kan vi få ud af det
Meget er blevet sagt og skrevet om den stigende interesse, som Kina, USA og Rusland viser Grønland. Men hvad betyder det egentlig for Grønland? Og hvad kan vi få ud af det?
KNR har talt med tre eksperter om, hvordan Grønland kan bruge interessen til at stå stærkere i verden - og om hvad vi skal være opmærksomme på.
Handel
20. maj underskrev naalakkersuisoq for erhverv, energi og forskning Jess Svane en såkaldt hensigtserklæring med USA's energiministerium.
I luftige vendinger står der, at man ønsker at styrke samarbejdet på energi- og forskningsområdet mellem landene. Selv om aftalen ikke er bindende, vidner det om en stigende interesse fra USA, der kan ende med flere arbejdspladser her i landet.
Og det er ikke kun begrænset til energi og forskning, men også havne og lufthavne, hvor USA har vist interesse.
- Det gode ved, at USA er blevet interesseret, er, at de måske kan hjælpe med at finansiere den infrastruktur, som man godt kan tænke sig, og som kan understøtte en erhvervsudvikling i Grønland, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
Det kræver dog, at man fra Rigsfællesskabets side holder tungen lige i munden, fordi der er stærke kræfter på spil, når stormagterne USA, Rusland og Kina vender øjnene mod Grønland.
- Hvis der er stigende spændinger mellem stormagterne, som vi jo ser i disse år - både mellem USA og Kina, men også mellem USA og Rusland - så bliver det sværere for de andre arktiske stater - heriblandt Grønland. Der bliver et mindre spillerum, og man kan ikke på samme måde udbygge stærke økonomiske relationer med Kina eller Rusland og stadig have USA som den største sikkerhedspolitiske garant, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen, forsker ved Forsvarsakademiet.
Forsvarsakademiet i Grønland
I denne uge er Forsvarsakademiet i Nuuk.
Tirsdag afholdt Ilisimatusarfik en lukket konference med deltagelse at Selvstyret, Forsvarsakademiet og Arktisk Kommando, hvor omkring 100 deltog.
Onsdag er der åben debat på Hotel Hans Egede om sikkerhedspolitiske udfordringer med anerkendte forskere fra Forsvarsakademiet.
Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendigt.
Rigsfællesskabet
Peter Viggo Jakobsen pointerer, at Rigsfællesskabet spiller en central rolle for, om Grønland kan få gavn af den øgede interesse.
Jon Rahbek-Clemmensen er lektor i arktisk og grønlandsk politik ved Forsvarsakademiet. Han er til dels enig med flere grønlandske politikere i, at Danmark har haltet bagefter i sin politik i forhold til Grønland.
Han mener, at der er en systemfejl i Rigsfællesskabet, hvor der er områder, som er hjemtaget af Grønland og andre, som Danmark tager sig af. Dermed er der nogle gråzoner, som gør, at arbejdet med for eksempel forsvarspolitik, hvor Grønland gerne vil have mere indflydelse, ikke altid går så hurtigt og effektivt, som Grønland ønsker.
Men her kan vi bruge netop den øgede interesse til at stå stærkere over for Danmark, påpeger Jon Rahbek-Clemmensen:
- Fordelen er, at Grønland får mere at forhandle med. Hvis Danmark og Grønland kan få det her samarbejde til at fungere, er der en mulighed for, at det bliver meget tydeligt for alle, hvad man kan få ud af Rigsfællesskabet, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Hvis samarbejdet derimod ikke fungerer, kan det komme til at underminere Rigsfællesskabet.
- Hvis Grønland i de kommende samtaler med amerikanerne ikke ønsker at samarbejde med Danmark, men i stedet ser det som en mulighed for at rive sig mere løs, så vil det skabe spændinger i forhold til København. Og på den måde kan det underminere Rigsfællesskabet, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Sikkerhedspolitik
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen sagde i sin åbningstale i Inatsisartut, at politikerne i højere grad bør fokusere på forsvars- og sikkerhedspolitik i kølvandet på den store interesse i Grønlands vigtige, strategiske position.
Og også her kan Grønland bruge interessen til at forhandle mere indflydelse på den politik, der bliver ført fra Danmark.
- Der er en meget stor bevidsthed i København om, at man i højere grad skal tale med én stemme i Rigsfællesskabet, og det arbejder man meget på - både i København og i Nuuk, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen, forsker ved Forsvarsakademiet.
Kan Rigsfællesskabet ikke blive enige om sikkerhedspolitikken, og hvor meget indflydelse Grønland har på netop det, kan det skabe interne spændinger, som kan have alvorlige konsekvenser for fremtiden i Grønland.
- Hvis vi ikke kan finde ud af at håndtere det ordentligt i fællesskab, kan det betyde, at der kommer til at være højspænding; At russerne begyder at opbygge landets militære kapacitet endnu mere i Arktis, og at der også kommer til at være meget amerikansk militær i Grønland. Og så kan man komme til at ende i en form for kold krig, hvor det foregår hen over hovedet på Rigsfællesskabet, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
