Transparency ønsker udvidelse af Selvstyrets nye whistleblowerordning

Whistleblowerordningen gælder nu det offentlige regi. Hos Transparency Greenland ser formanden frem til en udvidelse til virksomheder og aktieselvskaber - men det vil kræve en lovændring.
Anita Hoffer Foto © : KNR
Skrevet af Sandra Meinecke
30. april 2015 11:57
Versionist Jaaku Lyberth

En ny whistleblowerordning, som tirsdag blev indført i Selvstyret, betyder at ansatte anonymt kan melde mistanke om nepotisme eller henvende sig, hvis der er mistanke om, at reglerne ikke bliver overholdt.

 

Et godt skridt på vejen, lyder det fra Transparency Greenlands formand Anita Hoffer. Hun så gerne, at ordningen blev udvidet, så det også gjaldt de selvstyreejede virksomheder.

 

- Det er et godt skridt på vejen, men det første skrid. Nu er det vedtaget i forhold til den offentlige forvaltning, og det gælder så for kun for den del, siger formanden for Transparency Greenland Anita Hoffer. Hun så gerne, at whistleblowerordningen blev udvidet til også at gælde selvstyreejede virksomheder.

 

- Jeg glæder mig til, at der også bliver taget det næste skridt, så det forhåbentligt også kommer til at gælde for virksomheder og de selvstyreejede aktieselvskaber, for det kan ikke lade sig gøre i øjeblikket at lave whistleblower ordninger for dem, siger Anita Hoffer.

 

Læs også Whistleblowerordning indført i Selvstyret

 

Hvis ordningen skal udvides, vil det nemlig kræve en lovændring af registerloven, som lige nu forhindrer, at

virksomhederne - både de private og selvstyreejede - kan lave samme ordning.

 

Helt konkret betyder ordningen, at medarbejderne i Selvstyret via et it-sysstem kan melde mistanke om nepotisme eller henvende sig, hvis de har en  mistanke om, at der er regler, som ikke bliver overholdt. Alle henvendelser i systemet er anonyme. 

 

- Hvis det er bliver almindeligt, at man kan fortælle, om den viden man ligger inde med om det offentlige regi, men bestemt også i privat regi, håber jeg, at det kan skabe en kultur med mere gennemsigtighed og transparens.