MIO om sexchikane: Vigtigt for børn, at Siumut-kvinder står frem

Børn har brug for at se, at voksne siger fra, fortæller Aviâja Egede Lynge. Hun roser de kvinder, der klager over sexchikane i Siumut.
Hvis tabuet om seksuelle krænkelser skal blive brudt, er det vigtigt, at også voksne står frem og siger fra, siger MIOs Børnetalskvinde, Aviâja Egede Lynge. Foto © : KNR
03. marts 2020 06:09

- Det er rigtig stærkt og modigt af kvinderne. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at de står frem.

Der er kun ros tilovers fra MIO's børnetalsmand, Aviâja Egede Lynge, til de 10 kvinder, som har klaget over seksuelle krænkelser begået af Siumuts nu forhenværende partisekretær, Mikael Petersen.

For selv om sagen handler om voksne, er den også vigtig for børn, påpeger Aviâja E. Lynge.

Hvis børn skal lære at sætte grænser, er det nødvendigt, at de ser voksne sige fra, når deres grænser bliver overtrådt, siger hun.

- De fremstår som rollemodeller for vores børn og unge, som selv kæmper med at komme frem med, at de har oplevet seksuelle krænkelser. 

Risiko forbundet med at stå frem

I sidste uge kom det frem, at 10 kvinder med tilknytning til Siumut har klaget til partiets hovedbestyrelse over hændelser, hvor de fysisk eller verbalt har følt sig seksuelt krænket af Mikael Petersen.

Episoder, som Mikael Petersen først afviste. Over for Ekstra Bladet indrømmer han dog at have klappet kvindelige kolleger i numsen, men siger, at han ikke har anset det for sexchikane.

Han undskylder dog over for avisen til kvinderne. 

LÆS OGSÅ Medie: Mikael Petersen erkender klap i numsen

Den første, der stod offentligt frem med kritikken, var folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam. Siden har både hun og fire andre kvinder offentliggjort breve, som de har sendt til partiets hovedbestyrelse med eksempler på sexchikane.

Og det er bestemt ikke uden risiko, påpeger Aviâja Egede Lynge. 

- Jeg ved fra mit arbejde i forhold til seksuelle krænkelser og andre tabubelagte emner, at det er forbundet med rigtig meget frygt. Ikke kun frygt for at blive udelukket, men også trusler og andre ting, siger hun.

Budbringeren skal ikke skydes ned

Kvinderne er da også blevet mødt af kritik. I en artikel i Sermitsiaq.AG fredag beskyldte flere anonyme kilder Aki-Matilda Høegh-Dam for at forsøge at påvirke formandskampen i Siumut ved at kritisere Mikael Petersen.

Anklagen lyder at ved at ramme en partisekretær, der arbejder under Kim Kielsens ledelse, bliver Kielsen også ramt.

LÆS OGSÅ Aki-Matilda Høegh-Dam: Jeg blev også krænket af Mikael Petersen

Også på sociale medier har flere brugere kritiseret kvinderne for ikke at have påtalt sexchikane med det samme, men i nogle tilfælde ventet flere år.

Men den slags kritik er netop med til at fastholde tabuet omkring seksuelle krænkelser, siger børnetalskvinden.

- Vi har en tendens til i Grønland, at dem, der bringer det frem - budbringeren - er dem, der skal skydes ned.

- Jeg synes ikke, vi skal prøve at fordreje fokus. Jeg synes, det her er en enestående chance for at tale om det, der er tabuet: Nemlig seksuelle krænkelser, siger Aviâja Egede Lynge.

LÆS OGSÅ Netmedie: 10 kvinder anklager Siumuts Mikael Petersen for krænkelser

Selv om MIO er en institution, der kæmper for børns rettigheder i Grønland, henvender mange voksne sig også for at fortælle om seksuelle krænkelser, som enten lige er sket, eller som ligger mange år tilbage, oplyser instituionen.