Tirsdag går Radio Inuna i luften
Hvis du trænger til noget nyt i øregangene, kan du snart lytte til den nye grønlandsksproget radio i Danmark, Radio Inuna.
Tirsdag sender radioen sin første podcast i luften under navnet ’Et forsamlingshus i skyen'.
Radio Inuna bliver produceret i et samarbejde med Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro, og indbudte personer til lancering af den første udsendelse vil kunne overhøre tale af blandt andet Holstebros borgmester, H. C. Østerby (S) og grønlandsk korsang og polkadans.
Radioen er blevet til realitet, efter Folketinget i 2021 har afsat syv millioner kroner frem til og med 2025 til grønlandsksproget lydproduktion i Danmark.
I alt otte ansøgere søgte i efteråret 2022 udbuddet hos Slots- og Kulturstyrelsen i Danmark om at komme til at lave den nye grønlandske lydproduktion.
Det blev altså holdet bag Radio Inuna, der har musiker Arnannguaq Gerstrøm som projektleder, som vandt udbuddet.
Du kan lytte til Radio Inuna på dens hjemmeside inuna.dk og på lydtjenesten Spotify, ligesom du også kan følge den på de sociale medier.