Til dette års CPH:DOX smelter isen i grønlandsk kortfilm
Hvor i verden kan man mærke klimaforandringerne? Altså - sådan rigtigt?
Det kan man i Grønland. I kortfilmen Entropy fortæller den prisvindende filminstruktør, Inuk Jørgensen, om klimaforandringerne i Sydgrønland set fra en grønlænders perspektiv.
- Vi får jo masser af udefrakommende mennesker til Grønland for at filme vores is, vise nogle grafer og snakke om temperaturer. Men det her er et andet fokus, siger instruktøren, der selv er fra Qaqortoq.
Et fokus som ifølge instruktøren mangler, når man taler om klimaforandringerne og smeltende is.
- Som oprindelig befolkning, som grønlændere, som inuit er vi bundet til vores land og vores natur på en anden måde, end man er i den vestlige verden, siger Inuk Jørgensen.
- Og når den her natur begynder at ændre sig, så mærker man det.
Filmen har premiere i dag på Copenhagen International Documentary Film Festival, bedre kendt under navnet CPH:DOX.
Inuk Jørgensen er glad og føler sig privilegeret over, at kortfilmen er kommet på dette års plakat til CPH:DOX. Både som grønlænder og som filmskaber.
- Det er en stor sejr, hvis man må sige det sådan.
Bittersød genforening
Idéen til filmen faldt på plads, da Inuk Jørgensen var i Nuuk en eftermiddag i 2020 og drak en kop kaffe med musiker Frederik K. Elsner, der lægger musik til hele molevitten.
Men klimaforandringerne har optaget Inuk Jørgensen længe efterhånden.
Instruktøren husker, hvordan han som 12-13 årig i folkeskolen i Qaqortoq, hørte om global opvarmning første gang.
- Jeg tænkte, at det var da noget frygteligt noget, siger Inuk Jørgensen.
Siden har det været et emne, der har optaget ham meget.
En oplevelse der for alvor satte sit præg, var da Inuk Jørgensen, efter at have været væk fra Grønland, fik mulighed for at komme tilbage med sin familie.
- Det var jo rigtig dejligt at komme hjem, men jeg blev også rigtig ked af det, siger han.
Efter ti år som han havde brugt på først at studere i Aarhus og senere flytte til Sverige med sin familie, var det et forandret Sydgrønland, han kom hjem til.
Buskene var vokset til træer. Vandet i elvene var forsvundet. Meget af isen var smeltet.
Glæden ved hjemkomsten sammen med frygten for, at hans børn aldrig vil komme til at opleve det Grønland, han selv holder så meget af, var svær at sluge.
- Sådan var det ikke, da jeg var barn.
En grønlandsk fortælling
Filmen varer ti minutter. Den har ingen hovedperson, og den indeholder hverken grafer eller tal om temperaturstigninger og vandmængder. Kort sagt er det en anderledes klimafilm, end man normalt er vant til at se.
Og det er helt bevidst.
- Vi som inuit har haft en anden måde at opbygge vores historier på, pointerer Inuk Jørgensen og fortsætter:
- Så jeg ville gerne fortælle en historie om klimaforandringerne. Om hvordan det gør ondt på en masse mennesker. Men jeg ville så gerne pakke det ind i en oprindeligbefolkningsmåde at fortælle det på.
- Og det glæder jeg mig til at opleve, hvordan folk forstår eller ikke forstår.
Alle de mennesker, der har været med til at lave filmen, er fra Grønland. Inuk Jørgensen har - så godt han kunne - endda prøvet at holde produktionen af filmen til Sydgrønland.
- Ikke for at ekskludere nogen, men der stadigvæk mit hjem.
