Thai'er melder sig ind i SIK

Thailændere knokler på livet løs i den grønlandsk restaurationsbranche. Det er ikke usædvanligt, at thai'er arbejder 10 timer om dagen med en arbejdsuge på syv dage.
Skrevet af Noah Mølgaard
28. september 2012 04:45

Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann er blandt de borgere, der undrer sig over at samme thailændere arbejder hver dag i mange timer.

- Det ser vi i forskellige byer langs kysten. Asiatiske arbejdere passer deres arbejde i mange timer hver dag. Man kan ikke undgå, at tænke på om de også bliver betalt ordentligt for deres slid, siger Siverth K. Heilmann til KNR.

De arbejdssomme thai'er er kendte mange forskellige lande og bliver også beskyldt for at tage arbejde fra hjemmehørende

Omkring 20 thailandske arbejder er blevet medlemmer af lønmodtagerorganisationen SIK, og har dermed givet indblik i deres arbejdsbetingelser.

- Deres lønvilkår er heller ikke så ringe som man kunne frygte, siger formanden for SIK Jess G. Berthelsen til KNR.

Men der er alligevel noget problematisk i hans optik.

- De arbejder ofte 10 timer om dagen syv dage om ugen og det synes jeg er problematisk, siger Jess G. Berthelsen.

Thailandsk arbejdskraft kan også være svær, at konkurrere imod for grønlandske familier, der skal få husholdningsbudgettet til at hænge sammen med SIK indkomst.

- En grønlandsk familie kan ikke bare flyttet til Nuuk, hvis der kun er arbejde til den ene forsørger. Der er op til 10 års ventetid på bolig for hjemmehørende, så den side skaber også forhindring, siger Jess G. Berthelsen.

Men det er kun omkring 20 thailændere, der er blevet medlemmer af SIK.  Der er derfor ikke fuld klarhed over deres ansættelsesvilkår og hvordan deres boligforhold er.

- Vi må som udgangspunkt kræve, at minimumsvilkårene bliver efter SIKs overenskomst, siger Siverth K. Heilmann.

- Men der er lukkethed omkring vilkårene for asiatiske arbejdere i Grønland. Vi vil få meget bedre grundlag for at debattere deres forhold og om de tager arbejde fra hjemmehørende, hvis vi fik alle fakta på bordet, siger Siverth K. Heilmann.

- Jeg fiskede ellers efter fakta under åbningsdebatten, men fik intet respons fra Naalakkersuisut, siger Siverth K. Heilmann.