Testcenter på det gamle bræt: Frivillige skal coronateste folk i Nuuk

Landslægeembedet og Kommuneqarfik Sermersooq vil sammen etablere et corona-testcenter lige ved siden af Brugseni. Det er et testcenter for folk, som ikke har symptomer på covid-19.

Snart kan du blive podet for corona, hvor der før lå friskfanget torsk og rensdyr på Kalaaliaraq i Nuuk.

Der skal nemlig laves et testcenter i midtbyen, oplyser landslægen til KNR. 

Testcenteret er til dem, som for eksempel har været i karantæne efter indrejse, og som skal re-testes fem dage efter deres ankomst fra Danmark eller Island. Eller for dem der ikke har symptomer på covid-19, men som alligevel skal testes, forklarer landslæge Henrik L. Hansen.

Karantæne og retest

Det nye testcenter er et samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Landslægeembedet.

Det skal bruges af dem, der ikke har symptomer på corona, men som skal være i karantæne i fem dage efter ankomst til Grønland. 

Naalakkersuisut har nemlig genindført de tidligere regler om fem dages karantæne, når man rejser ind i landet.  

Når du er i karantæne, må du gerne gå en tur, og du må også gerne have kontakt med dem, du bor sammen med. 

Du må gerne købe ind.

Du må ikke besøge andre, få besøg, tage bus eller taxa eller gå på arbejde.

Du skal testes igen fem dage efter ankomst til Grønland. Når testen viser negativ, må du gå på arbejde og vendte tilbage til dit normale liv igen.

Hvis du ikke vil lade dig genteste, skal du blive hjemme i 14 dage og først gå på arbejde, når du er symptomfri.

Og han mener, at det gamle Kalaaliaraq, som er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq, er velegnet som testcenter. Også selvom det ligger lige i midtbyen ved siden af Brugseni, hvor folk til dagligt handler ind.

- Vi taler om folk, der er uden symptomer, og det er fuldstændig rigtigt, at man ikke helt kan udelukke, at de også kan smitte. Men sandsynligheden er ikke så stor. Derfor vil der også blive lavet de fornødne forholdsregler, så disse mennesker ikke blander sig med alle mulige andre, siger han. 

- Det er blandt andet derfor, at der skal være et tidsbestillingssystem, så der ikke bliver for mange mennesker samlet. 

Hvis man har symptomer, skal man ikke smutte ind i midtbyens travle gader for at blive testet. Så skal man ringe til Sundhedsvæsenet for at bestille en tid på Dronning Ingrids Hospital.

Frivillige fra kommunen med lange vatpinde

Men der mangler hænder, der kan pode, så Kommuneqarfik Sermersooq har fået til opgave at finde kommunalt ansatte til at klare opgaven.

Kapaciteten i Dronning Ingrids Hospital er ikke tilstrækkelig.

Det kan være lærere eller en kommunal sagsbehandler for eksempel. Det kan også folk, der arbejder indenfor ældreplejen. 

- Der er flere dele i sådan et testcenter, som skal fungere. Der er dels tidsbestilling, som kræver IT-kompetencer. Men så er der jo også selve det at tage testen på dem, som kan være smittet. Det kræver jo en særlig sundhedsfaglig kompetence, siger Henrik L. Hansen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut: Fem dages karantæne bliver et krav fra onsdag

Kommuneqarfik Sermersooq har sendt en intern mail ud til de ansatte om, at de søger frivillige til det nye testcenter.

- Det er medarbejdere både fra kommunen og sundhedsvæsenet, som i samarbejde skal kunne varetage opgaverne. Det er simpelthen for at sikre, at der er en større kapacitet, end der er på nuværende tidspunkt. Vi har jo nu genindført retestning og karantæne for de indrejsende til landet på grund af den store smittespredning i Danmark og i Island, siger landslægen.

Forbereder sig på nyt udbrud i Nuuk

Testcenteret i midtbyen skal altså være en støttepude for sundhedsvæsenets testkapacitet. Hvis der for alvor skulle være et udbrud af covid-19, er det ifølge landslægen vigtigt, at man er på forkant med teststrategien. 

Landslæge Henrik L. Hansen Landslæge Henrik L. Hansen

- Kapaciteten i Dronning Ingrids Hospital er ikke tilstrækkelig. Vi forbereder os på, at der meget sandsynligt kan komme et nyt udbrud af covid-19 i Nuuk, siger han.

- I den situation skal vi være forberedt på at kunne teste rigtig mange på kort tid. Det kræver, at vi har et hurtigt og effektivt system, som kan kunne teste mange på kort tid.

LÆS OGSÅ Overblik: Status på coronavirus i Grønland

Samme testcentre findes i Danmark, hvor der bliver brugt telte til at blive testet. Men den mulighed afviser landslægen her i landet:

- Nu nærmer vi os jo stærkt vinteren. Af hensyn til dem, der skal testes, og i høj grad også for personalets skyld, har vi vurderet, at det har været nødvendigt at finde en bygning, der kan varmes op. 

Åbner inden for de næste par uger

Hvornår testcenteret vil åbne, vil landslægen ikke sætte en dato på. Men han håber på, at det kan åbne inden for de næste par uger, siger han.

Åbningstiderne er heller ikke fastlagte, forklarer landslægen.

Der bliver lavet den nødvendige afskærmning, så det ikke bliver et offentligt skue.  

- Åbningstiderne vil afhænge af, hvor stort behovet bliver, tilsvarende hvis der kommer udbrud, så må vi forudse, at der bliver behov for meget lange åbningstider, siger han.

- Der bliver lavet forskellige mindre ændringer i indretningen, så det er egnet til formålet. Der bliver lavet den nødvendige afskærmning, så det ikke bliver et offentligt skue.  

Sundhedsvæsenet vil stå for uddannelse af podtagning og brugen af værnemidler.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt