Overblik: Status på coronavirus i Grønland
Hvad er status i Grønland?
Der er i øjeblikket ikke noget reelt overblik over hvor mange smittede, der er i Grønland. Det skyldes den nye teststrategi (læs længere nede).
Coronapas og mundbind er droppet, men...
...men du skal stadig have mundbind på, når du er på sygeshuset eller lægeklinikken.
Det gælder fra og med 10. februar.
Alkoholforbud i tre kommuner bliver ikke forlænget
Salg af alkohol starter igen fra og med 10. februar.
Det har været midlertidigt lukket i i alt fire ud af landets fem kommuner.
Restauranter, barer, caféer og værtshuse må igen lukke alle de gæster ind, som brandmyndighederne har godkendt lokalerne til.
Ny teststrategi - PCR er ikke længere for alle
En stor ændring bliver nu indført på alle landets testcentre og sygehuse: Centrene og sygehusene er nemlig så pressede af de mange smittede, at de ikke længere vil tilbyde PCR-test til alle.
Kun de, der bliver alvorligt syge, kan få en PCR-test, og rejsende, der skal vise coronapas. Alle andre skal teste sig selv derhjemme og/ eller blive hjemme og vente på at blive raske.
Og det betyder, at der er et stort mørketal af coronasmittede, som ikke bliver indberettet til sundhedsvæsenet. Det totale smittetal for hele landet bliver ikke opgjort længere på grund af den nye teststrategi.
Meld dig selv rask og ring ikke til læge eller sygehus
Det bliver i langt højere grad folks eget ansvar at teste sig selv på en kviktest og isolere sig selv derhjemme uden at kontakte læge eller sygehus, hvis coronaen er som forkølelse eller influenza. Det sker, fordi testfaciliteterne på centre og sygehuse slet ikke kan følge med længere.
Grønland er gået nu ind i fase 3 - og det betyder, at der nu er udbredt og vedvarende smittespredning med stignde pres på sundhedsvæsenet
Booster til alle fra 18 år
Alle over 18 år får tilbudt en tredje vaccination - altså et boosterstik.
Vaccination af børn fra fem år
Børn fra fem til 11 år kan også blive vaccineret.
Gravide, ammende og børn tilbydes vaccine
Ammende og gravide i og fra 4. måned kan også blive vaccineret. Det er på baggrund af, at Sundhedsstyrelsen i Danmark har meddelt at gravide og ammende kan tilbydes vaccination i Danmark.
Grønland er igen åben for indrejse
Grønland har været lukket for indrejse i to omgange tidligere - både i 2020 og 2021. Men på trods af at det høje antal smittede under pandemien er en realitet lige nu, er landet stadig åbent.
Færdigvaccineret når du rejser ind i Grønland
Fra og med tirsdag 10. august 2021 er der kommet en ny regel: Du skal være færdigvaccineret for at rejse ind i Grønland, hvis du ikke har adresse her.
Når du rejser ind i Grønland: Ingen PCR-test længere
Det er ikke længere et krav, at du er har en negativ test ved check in i Kastrup.
Sumut-blanketten er droppet.
Siden 1. november har du kunnet rejse ind i Grønland med en PCR-test i lommen, som er taget udenfor Danmark. Det er nyt. Fra 1. november er PCR-tests, der er lavet i alle EU-lande, Schweiz, Norge, Luxemburg og Storbritannien nu også er godkendt til indrejse i Grønland.
Nye regler ved indenrigsrejser
- Personer, der ikke er færdigvaccinerede mod covid-19, skal gå i karantæne efter ankomst til Grønland.
- Personen er i karantæne de første fem dage efter deres indrejse (inklusiv dagen de indrejser på). Det anbefales at tage en antigentest/kviktest inden karantænen ophæves, hvis det er muligt.
- Er du færdigvaccineret, behøver du ikke gå i hjemmekarantæne ved ankomst til Grønland. Du skal kunne dokumentere din vaccinationsstatus, hvis det efterspørges af myndighederne.
- Du må som uvaccineret ikke deltage i forsamlinger, arrangementer, begivenheder mv., før de 5 dage er gået.
- Og så er det en anbefaling, at vi alle sammen fortsætte med at bruge mundbind eller visir under rejsen.
Mundbind eller visir – også på indenrigsflyvninger
Alle rejsende kan bruge mundbind eller visir, anbefaler Landslægeembedet.
Østgrønland er åben igen
Genåbning af Østgrønland betyder, at man nu kan flyve direkte til sin ankomstby og først gå i fem dages hjemmekarantæne og blive retestet dér, hvis man ikke er færdigvaccineret.
Er man færdigvaccineret gælder samme regler som andre steder: Så kan du droppe både karantæne og retest.
Nordlandairs normale rute til Nerlerit Inaat startes også igen.
Alle de sundhedsfaglige anbefalinger skal stadig følges:
- Man skal vaske hænder ofte eller bruge håndsprit
- Man skal hoste og nyse i ærmet
- Man skal lade være med at spytte, fordi det kan være en smittekilde for andre.
- Fysisk kontakt skal begrænses, og man skal være meget opmærksom på rengøring og udluftning.
- Man skal holde to meters afstand til andre.
Hotline
- Naalakkersuisut har oprettet en hotline til spørgsmål coronavirus.
- Borgere kan kontakte hotlinen på 801100, og den kan benyttes alle ugens syv dage fra kl. 08.00 til 16.00.
- Det er også muligt at sende sine spørgsmål til corona@nanoq.gl.
Hvad er symptomerne?
Smittede med coronavirus kan opleve mange forskellige symptomer, der kan variere fra milde symptomer til meget alvorlige:
Hvordan smitter coronavirus?
Udbruddet spreder sig ved person-til-person smitte. Smitte sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host.
Anbefalingerne for at undgå smitte med virus er:
- God håndhygiejne med håndvask og evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
- Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse/luftvejsinfektion
- Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.
- Lad være med at kysse og kramme
Hvor alvorlig er coronakrisen i resten af verden?
På linket her kan du følge med i hvor mange, der er smittet og døde i resten af verden.