Tele-Post: Tv, internet og mobilnetværk er genetableret i Nanortalik-området

Forbindelserne i Nanortalik og sydover, der onsdag blev ramt af nedbrud, er genetableret, oplyser Tele-Post.
Alle forbindelser fra Nanortalik og sydover er blevet genetableret efter nedbrud, oplyser Tele-Post.
06. februar 2020 13:28

Tele-Post meddeler, at alle forbindelser fra Nanortalik og sydover er blevet genetableret.

Et nedbrud i en radiokædestation i Nanortalik var skyld i, at al tv, internet og mobilt netværk gik ned i Nanortalik og bygderne Tasiusaq, Narsaq kujalleq, Aappilattoq og i Ikerassassuaq onsdag.

- Forbindelserne blev onsdag afbrudt midt på dagen, men allerede om aftenen samme dag blev de genetableret, skriver Tele-Post på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ Tele-Post: Tv, internet og mobilnetværk er genetableret i Nanortalik-området

Allerede tirsdag blev offentligheden advaret om, at strømmen ville gå ud på grund af et nedbrud. Dårlige vejrforhold forhindrede dog teknikere i at nå fra Qaqortoq og ud til radiokæden for at reperere skaden, før strømmen gik.

- Takket være bedre vejrforhold og en stærk og velplanlagt indsats af teknisk team og Sermeq Helicopters, lykkedes det os allerede at nå ud til radiokæden onsdag sidst på dagen og reparere skaderne.

- Vi kørte også en masse test, før radiokæden kan klarmeldes og meddele, at alle forbindelser er sikret, siger beredskabschef Kim Hammond Zinck i en pressemeddelelse.

Onsdag aften var det sydlige Grønland ramt af kraftigt snefald og blæsevejr.