Talskvinde i spiralsagen glæder sig over rejsehold i Grønland

I efteråret vil et særligt rejsehold rejste rundt i Grønland for at hjælpe kvinder med at søge erstatning i spiralsagen.
Naja Lyberth er glad for, at der nu er mere hjælp på vej til kvinderne fra spiralsagen. Foto © : KNR
Skrevet af Jaaku Lyberth
08. juni 2026 16:07

Der er i den grad brug for det rejsehold, der i efteråret skal rejse rundt i Grønland for at hjælpe kvinder fra spiralsagen med at søge erstatning fra den danske stat.

Det fortæller Naja Lyberth, der selv har fået spiral uden samtykke. Hun er i dag talskvinde for gruppen af kvinder.

 - Kvinderne, der efterhånden er oppe i alderen, har ingen erfaring eller viden om de digitale ansøgninger. Derfor vil de få gavn af rejseholdet, der kommer til at hjælpe dem med at udfylde formularerne. Hvis de har brug psykologhjælp, vil de også tilbydes førstehjælp af en grønlandsk psykolog, siger Naja Lyberth. 

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.
  • Den danske stat vil udbetale en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, der fik spiral og præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991. Det offentliggjorde den danske regering i december 2025.

I løbet af efteråret vil et særligt rejsehold hjælpe kvinder i Grønland med at søge erstatning i spiralsagen.

Det oplyser Patienterstatningen til DR.

Rejseholdet består ifølge DR's oplysninger af en jurist, der også er sygeplejerske, en grønlandsk psykolog, en tolk og en pensioneret dommer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere oplyst, at cirka 4500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.

Det er både kvinder, der har fået ufrivilligt spiral og præventionssprøjten Depo Provera, som kan søge erstatning.

Hjælp rundt omkring i landet

Naja Lyberth står i spidsen for en frivillig arbejdsgruppe i spiralsagen, der blandt andet står for kontakten til kvindernes advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater.

Tilbage i 2023 stævnede 142 kvinder fra spiralskandalen den danske stat med krav om 300.000 kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder. 

Ifølge Naja Lyberth har den frivillige arbejdsgruppe sammen med deres jurist hjulpet og rådgivet andre kvinder, der ønsker at søge erstatning.

De kvinder, der en del af søgsmålet, er ifølge Naja Lyberth blevet lovet, at de får en erstatning. Derfor skal de ikke til at søge om at få erstatningen.

Statsminister Mette Frederiksen og formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen mødte nogle af de berørte fra spiralsagen forud for statsministerens undskyldning i Katuaq sidste år. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rejseholdet skal derfor hjælpe alle de kvinder, der ikke i forvejen er en del af søgsmålet. 

Naja Lyberth glæder sig over, at rejseholdet kommer til at være fysisk tilstede rundt omkring i landet.

- De kvinder, der har fået sat spiral op uden deres samtykke, bor forskellige steder rundt om i Grønland, i byer og bygder og nogle af dem i afsidesliggende områder. Vi i styregruppen har på frivillig basis forsøgt at forklare, hvorledes disse formularer skal udfyldes. Det har ikke været nemt, forklarer Naja Lyberth. 

Rejseholdets tur rundt i Grønland er ifølge DR arrangeret af den danske stat.

Samtidig er Naja Lyberth glad for, at den danske stat tager ansvaret på sig.

- Det bliver godt, at vi kan slippe for at være medansvarlig for berørte kvinder, da vi jo også er oppe i alderen, og vi dermed kan koncentrere os om healing efter vores følgevirkninger. 

- Hver gang vi har hjulpet til at udfylde skemaerne, kan det ikke undgås, at vi selv bliver reaktiveret i vores egen spiralhistorie, siger talskvinden, der selv er uddannet psykolog.