Talgymnastik på dagsordenen

Dagens finanslovsdebat i Inatsisartut sker på en dyster økonomisk baggrund, der tvinger politikerne til at holde balance mellem indtægter og udgifter, hvis velfærdssamfundet skal bare fastholdes.
07. november 2011 12:04

Med 2. behandlingen af forslaget til finansloven for 2012 er der lagt op til det afgørende slag om, hvordan landskassens økonomi skal skrues sammen til næste år.

Dagens debat kommer til at foregå i skyggen af Økonomisk Råds seneste rapport. Og den tegner et dystert billede af landskassens økonomi. Den er grundlæggende svækket over en længere periode, fordi de offentlige udgifter er steget langt mere end indtægterne. Der har simpelthen været manglende styring på de offentlige udgifter, lyder den barske udmelding fra Økonomisk Råd og som Inatsisartuts Finansudvalg i sin finanslovsbetænkning her til 2. behandlingen har gjort til sine egne.

Hvis ikke der bringes balance mellem indtægter og udgifter, så vil velfærdsydelserne ikke vokse i samme takt som de almindelige indkomster. Og slet ikke med flere ældre og færre erhvervsaktive. Kan man ikke holde balancen, så udhules økonomien yderligere med stigende skatter og afgifter til følge og ringere velfærd. Og der findes ingen snuptagsløsninger, som det udtrykkes af Økonomisk Råd.

Og det budskab har Finansudvalget fanget. Det tværpolitiske udvalg skriver i sin betænkning, at der nødvendigvis skal ske en samlet prioritering af landskassens udgifter.

- Erfaringsmæssigt ved vi, hvor svært det er at beskære tilskudsordninger og nedbringe administrationsomkostninger. Ja, blot det at undgå stigninger i driftsudgifterne er en udfordring, og derfor skal både Naalakkersuisut og Inatsisartut altid tænke sig grundigt om, før der lægges op til nye udgiftskrævende forslag, lyder det advarende fra et enigt finansudvalg.

Og de må så komme an på en prøve i dag, om den løftede pegefinger fra udvalget er bemærket af deres partifæller. Den er i hvert fald noteret hos vores naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen, der har understreget, at hun vil have balance mellem indtægter og udgifter. Hun mangler lige nu at finde godt 28 millioner kroner i indtægter og/eller besparelser. Men her har hun sendt forhøjelser af emballageafgiften og lotteriafgiften i spil, mens hun samtidig pusler med besparelser rundt om i det bibeltykke finanslovsforslag.

Men det er som nævnt i eftermiddag, at medlemmerne af Inatsisartut skal give deres besyv med, og så vil det vise sig om vi får en sammehængende prioriteret finanslov, eller vi får et forpjusket kludetæppe af et lovforslag, som skal stemmes igennem punkt for punkt på efterårssamlingens sidste dag.