Sydgrønland: Politiet vil stadig gerne i kontakt med efterlyst mand

Politiet i Qaqortoq vil gerne i kontakt med en 31-årig mand, som de stadig efterlyser.
Foto © : KNR
Skrevet af Kathrine Kruse
10. december 2019 13:37

Jens Anguteeraq Benjaminsen, som sidst blev set den 12. november i Narsaq, er fortsat efterlyst af politiet.

Qaqortoq Politi understreger, at de gerne vil i kontakt med den efterlyste, da de er bekymret for hans velbefindende.

- Vi har blandt andet været i kontakt med den efterlystes familie, bekendte og venner og ledt efter ham alle de steder, hvor vi har haft en formodning om, at han har kunnet opholde sig, udtaler Qaqortoq Politi.

LÆS OGSÅ Sydgrønland: Politiet efterlyser fortsat en 31-årig mand

Jens Anguteeraq Benjaminsen havde en hvid jakke og blå jeans på, da han sidst blev set.

Foto © : Grønlands Politi

 

Jens Anguteeraq Benjaminsen beskrives af politiet til at være mellem 170 - 175 centimeter høj. Han er almindelig til muskuløs af bygning, og hans hår er mellemlangt, kraftigt og sort.

Han har brune øjne og muligvis et kort overskæg og ar i højre side af panden.

Politiet i Qaqortoq vil gerne i kontakt med folk, som har set Jens Anguteeraq Benjaminsen eller som ved, hvor han kan være henne.

Qaqortoq Politi kan kontaktes på telefon 70 11 22.