Sundhedsudvalget kræver penge til barnløse par på næste finanslov

Hjælpen til ufrivilligt barnløse par er sikret – i hvert fald i år. Flere politikere fra Sundhedsudvalget vil sikre, at hjælpen fortsætter i 2025.
Doris J. Jensen
Doris J. Jensen (S) er medlem af Familie- og Sundhedsudvalget. Hun vil være med til at sikre, at der på næste finanslov vil være penge til at hjælpe barnløse med at blive gravide. Foto © : KNR/Johansinnguaq Olsen
06. august 2024 12:12

Vil der blive afsat penge på næste års finanslov, så par – der kæmper med selv at blive gravide – kan få betalt deres rejse, ophold og fertilitetsbehandling i Danmark?

Spørger man medlemmer fra Familie- og Sundhedsudvalget, er svaret et ja.

- Vi har fra Siumut støttet op om, at det skal være muligt for barnløse at få hjælp. Politisk skal det gøres muligt for dem at få den hjælp, de har brug for, siger Siumuts Doris J. Jensen til KNR.

Sagen kort - hjælp til fertilitetsbehandling

I 2019 satte politikerne en stopper for den økonomiske hjælp til IVF- og ICSI-behandlinger, som barnløse dengang ellers kunne få i Danmark på sundhedsvæsenets regning. 

Behandlingen alene koster 50.000 kroner, og så kommer billetter, overnatninger og medicin oveni. 

Argumentet for at skrotte hjælpen var dengang, at der ikke længere var lige behandling for alle i Grønland, da folk dengang selv skulle betale for rejse og ophold.

Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim fra Demokraatit fremsatte på efterårssamlingen 2022 et forslag om, at Selvstyret skal betale for rejser og ophold såvel som behandlingen, når ufrivilligt barnløse skal til Danmark til IVF- og ICSI- behandling.

Naalakkersuisut fremlagde i august sidste år deres forslag til en finanslov. Her var der afsat 8,7 millioner kroner til fertilitetsbehandling i Danmark.

I januar var pengene dog pludselig forsvundet igen. Uden at nogen i naalakkersuisut kunne forklare hvorfor.

I april blev der fundet tre millioner kroner, der i år skal hjælpe barnløse par med at få reagensglasbehandling i Danmark.

Derudover er der mulighed for at øremærke yderligere 5,7 millioner, hvis behovet er der. Og lægger man de to beløb sammen, giver det de 8,7 millioner kroner, der forsvandt for finansloven.

Anna Wangenheim (D), der er næstformand i udvalget, er enig:

- I det oprindelige forslag, som Demokraatit kom med, var der et flertal for, at det skulle vedtages. Så det er forventningen, ja – at det skal gøres til en permanent ordning, siger hun.

Selvom der efterhånden tegner sig et rørende enstemmigt billede af opbakning til barnløse par, har usikkerhed om, hvorvidt hjælpen til parrene rent faktisk bliver permanent, ulmet.

Permanent ordning eller forsøg?

For forvirringen var kolossal, dengang fertilitetspengene forsvandt fra dette års finanslov, da den landede i januar i år.

Usikkerheden blev heller ikke mindre, da pengene nogle måneder senere blev fundet igen, og naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA) kaldte hjælpen for en forsøgsordning, der som udgangspunkt kun skulle løbe i år.

- Vi må afprøve, hvordan det går, og hvad begrænsningerne kan være. Det skal vi undersøge grundigt, så det her er et forsøgsår, sagde hun til KNR i april.

- Og hvis det går godt, skal det med i finansloven for 2025 og blive der fast, sagde hun.

Ifølge Anna Wangenheim (D) er Sundhedsudvalget blevet lovet, at fertilitetshjælpen får sin plads på finansloven.

- Jeg forventer, at naalakkersuisut – som også har fremlagt det over for Sundhedsudvalget – holder, hvad de lover. Så det er helt klart en forventning, siger hun.

Anna Wangenheim (D) fremsatte i sin tid beslutningsforslaget om hjælp til fertilitetsbehandling. Hun har tidligere sagt til KNR, at en forsøgsordning ikke er godt nok og forventer nu, at hjælpen bliver permanent. Foto © : KNR / Malik Brøns

Doris J. Jensen (S) er også ret sikker:

- Jeg har været i dialog med vores partiformand, naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen (S), om lige netop det emne – og derfor er mit budskab, at vi fra Siumut er klar til at arbejde med for at sikre midlerne.

Hvad er IVF og ICSI-behandlinger?

IVF kaldes på dansk også reagensglasbehandling eller reagensglasbefrugtning.

ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere behandling med almindelig IVF. Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg.

Nu er det altså kun Departementet for Sundhed, der mangler at melde klart ud.

KNR har lavet et interview med naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain (IA) for at få en afklaring på, hvorvidt fertilitetshjælpen er en forsøgsordning, der kun gælder i år, eller om hjælpen bliver prioriteret i næste finanslov.

Det kan du læse i morgen på knr.gl.