Ufrivilligt barnløse: Rigshospitalet står klar, men et år er urealistisk

Otte måneder er slet ikke længe nok til at afprøve fertilitetshjælp til ufrivilligt barnløse, siger ledende overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Anja Pinborg.
På Rigshospitalets fertilitetsklinik har man gode erfaringer med at hjælpe par fra Grønland med at blive gravide, fortæller overlæge Anja Pinborg. Foto © : News Oresund/Flickr Creative Commons
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
30. april 2024 11:32

I Danmark står de klar til at modtage og hjælpe de ti patienter, som det grønlandske sundhedsvæsen regner med at kunne sende afsted til fertilitetsbehandling i år.

Men det er for useriøst kun at sætte resten af 2024 af til at vurdere, om programmet er en succes eller ej.

Sådan lyder det klokkeklart fra Anja Pinborg, der er professor og ledende overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik i Danmark.

- Det skal minimum være til 1. maj næste år, siger hun.

Anja Pinborg har været med til at få strikket et program sammen til de grønlandske barnløse par, der i år skal flyves til Danmark for at modtage IVF-behandling og forhåbentligt blive gravide.

Noget, der er blevet muligt, efter at naalakkersuisut afsatte tre millioner kroner til hjælpen. Dog kun i år, og foreløbigt som et forsøgsprojekt.

Sagen kort - hjælp til fertilitetsbehandling

I 2019 satte politikerne en stopper for den økonomiske hjælp til IVF- og ICSI-behandlinger, som barnløse dengang ellers kunne få i Danmark på sundhedsvæsenets regning. 

Behandlingen alene koster 50.000 kroner, og så kommer billetter, overnatninger og medicin oveni. 

Argumentet for at skrotte hjælpen var dengang, at der ikke længere var lige behandling for alle i Grønland, da folk dengang selv skulle betale for rejse og ophold.

Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim fra Demokraatit fremsatte på efterårssamlingen 2022 et forslag om, at Selvstyret skal betale for rejser og ophold såvel som behandlingen, når ufrivilligt barnløse skal til Danmark til IVF- og ICSI- behandling.

Naalakkersuisut fremlagde i august sidste år deres forslag til en finanslov. Her var der afsat 8,7 millioner kroner til fertilitetsbehandling i Danmark.

I januar var pengene dog pludselig forsvundet igen. Uden at nogen i naalakkersuisut kunne forklare hvorfor.

I april blev der fundet tre millioner kroner, der i år skal hjælpe barnløse par med at få reagensglasbehandling i Danmark.

Derudover er der mulighed for at øremærke yderligere 5,7 millioner, hvis behovet er der. Og lægger man de to beløb sammen, giver det de 8,7 millioner kroner, der forsvandt for finansloven.

Det var i hvert fald det, som naalakkersuisoq for sundhed Agathe Fontain (IA) sagde til KNR i april, da pengene var fundet:

- Vi må afprøve, hvordan det går, og hvad begrænsningerne kan være. Det skal vi undersøge grundigt, så det her er et forsøgsår, sagde hun.

Men ifølge overlæge Anja Pinborg er et år altså slet ikke nok til sådan et forsøg.

- Vi vil nok kunne nå, at tre eller fire er blevet gravide, lidt afhængigt af, hvilken alder de har, når de kommer herned, siger hun og tilføjer:

- Men det vil jo bare være en graviditet, og de føder altså først lige omkring nytår, hvis de bliver gravide nu. Og mig bekendt har vi ikke nogen i gang med behandling endnu.

Klar til grønlandske patienter

Cheflæge ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Aviaja Siegstad vurderer, at man i år kan nå at få sendt ti afsted til behandling.

Og dem står fertilitetsklinikken på Rigshospitalet med åbne arme klar til at tage imod, fortæller overlæge Anja Pinborg.

- Vi vil ikke være stopklodsen for de ti patienter, der kommer fra Grønland. Så der kommer ikke til at være ventetid for dem, siger hun.

- Jeg ved ikke, hvad ventetiden er i Grønland, men her ringer I bare og siger, at nu er der en patient, der er klar til at komme ned, og så er vi klar, lyder opfordringen.

I et interview med KNR, sagde cheflæge Aviaja Siegstad, at det grønlandske sundhedsvæsen satser på at kunne flyve den første patient til Danmark inden for den næste måned.

Det mener Anja Pinborg bestemt også er realistisk.

- Men kvinder bliver jo ikke bare gravide med det samme. Man skal have ægget ud, befrugte det og lægge det tilbage igen. Derudover skal man også time det med kvindens cyklus, påpeger hun.

Hvad er IVF og ICSI-behandlinger?

IVF kaldes på dansk også reagensglasbehandling eller reagensglasbefrugtning.

ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere behandling med almindelig IVF. Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg.

Netop timing er dog noget, som klinikken på Rigshospitalet er blevet ret ferme til.

- Vi kan nogle fifs i forhold til stimulationerne, hvor man kan sørge for, at man ved præcist, hvornår kvinderne får en blødning, siger hun.

Derfor er det blevet nemmere at planlægge, hvornår kvinden skal have taget æg ud. Og det er smart, når det hele skal passe ind i et skema med fly og hotelophold i Danmark.

Forbehandlingen inden ægstimulationen starter cirka seks uger forinden, fortæller Anja Pinborg.

- Når de har fået p-piller i tre-ugers tid, kan vi begynde at koordinere, hvornår de skal starte deres stimulationsbehandling – og så scanner vi dem ti dage efter, forklarer hun.

Derfor giver det heller ikke mening med en opfølgningstid, der slutter til nytår, understreger hun:

- For fra de starter i behandling til de er gravide, går der i hvert fald to måneder.