Studerende bliver afvist til særydelser: Jeg ønsker samme muligheder som andre
Sika Bay var få måneder for sent på den.
Hun var netop startet på uddannelse på Københavns Universitet, da hun efter et par måneder søgte om at få tildelt særydelser, som er et tilbud selvstyret har til grønlandske studerende i udlandet.
Det indebærer blandt andet en årlig frirejse hjem til Grønland og hjælp til at købe studiebøger.
Men Sika Bay, der er fra Nuuk, søgte akkurat et par måneder for sent og blev afvist.
- Det har haft en stor betydning for, hvorvidt jeg kunne komme hjem til Grønland og holde sommerferie eller komme på juleferie. Det koster rigtig mange penge at komme hjem, så jeg er i Nuuk cirka hvert andet år, når jeg har fået skrabet penge sammen til det, siger hun.
Og hun er ikke den eneste studerende i Danmark med det problem.
Flere grønlandske studerende i Danmark er ikke berettiget til at få de såkaldte særydelser fra selvstyret. Derfor ønsker Avalak, de grønlandske studerendes interesseorganisation i Danmark, at kriterierne for retten til særydelser bliver ændret.
- Det er en rigtig stor lettelse for grønlandske studerende, når de studerer i Danmark at have mulighed for de her ting. Det styrker også ens forbindelse til Grønland, siger Naja-Theresia Høegh, der er forkvinde for Avalaks hovedbestyrelse.
Bør udvide kriterierne
Som det er i dag, skal man opfylde nogle bestemte krav om tilknytning til Grønland for at få særydelser.
Man skal enten bo i Grønland, når man ansøger, og have boet i landet i mindst fem år forinden. Eller også skal man have boet fast i Grønland i mindst 10 år og højest have boet uden for Grønland i tre år efter, at man er fyldt 18 år. Hvis man har boet i udlandet på grund af uddannelse, tæller det dog ikke.
I Sika Bays tilfælde var det det sidste kriterie, hun blev ramt af. Hun havde nemlig boet i København i tre år og få måneder, da hun søgte om særydelser.
Og det er ikke helt ualmindeligt.
- Der er mange grønlandske studerende, der flytter til Danmark før, at de starter deres studier. Der burde man udvide kriterierne for, at man eksempelvis også har mulighed for at arbejde nogle år, før man starter studie.
- Derudover ønsker vi, at der bliver kigget mere individuelt på ansøgningerne for at vurdere tilknytningen til vores land, siger Naja-Theresia Høegh, der studerer jura på Københavns Universitetet.
Kan ekskludere fra fællesskabet
Ifølge Naja-Theresia Høegh er der ikke muligt at sige præcist hvor mange studerende i Avalak, der er blevet afvist til særydelserne. Men foreningen ser det som et stort problem.
Hun er bekymret for, at det kan ekskludere nogle studerende fra det grønlandske fællesskab i Danmark, fordi man føler sig afvist.
Samtidig kan det også gå ud over tilknytningen til Grønland, når man eksempelvis ikke har ret til en årlig frirejse, siger hun.
- Når man som studerende kun lever af SU, kan det være utrolig svært at betale flere tusinde kroner på at tage hjem. Så det er også en måde at sørge for, at de studerende fortsat har en tilknytning til landet, familien og vores kultur, sådan at de vender hjem, når de bliver færdige med deres uddannelser, siger Naja-Theresia Høegh.
Fremmed i egen by
Malu Rosing, der også er nuummioq, er ligesom Sika Bay ramt af kriterierne for særydelser.
Hun har fået ret til delvis særydelse, fordi hun søgte om uddannelse inde for den rette tid. Men hun havde allerede flyttet adressen til Danmark, da hun søgte om studieplads.
Derfor har hun ikke ret til at få betalt en hjemrejse.
- Det har på en måde været isolerende i forhold til mit hjemland. Både fordi det har været enormt omkostningsfuldt for mig og min familie, da priserne på hjemrejse er ekstreme. Og så har det lidt føltes som om, at jeg ikke var 'grønlandsk nok' til at have ret til at komme hjem, siger Malu Rosing, der læser en kandidat i Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet.
Det kan Sika Bay, der er næstformand i Avalak Hovedbestyrelse, nikke genkendende til.
Hun er lige nu på sommerferie i Nuuk, men føler sig mere og mere distanceret fra byen. Selvom hun fortsat gerne vil vende hjem, når hun om et par år har fået uddannelsesbeviset i hånden fra kandidaten i pædagogik ved Københavns Universitet.
- Der sker så mange ting i Nuuk, det udvikler sig så hurtigt, og tilknytningen til min gamle venner skal jeg genfinde, når jeg er hjemme igen. Jeg føler mig mere fremmed i min egen by.
- Jeg savner at have samme mulighed om at komme hjem, som de andre grønlandske studerende. Og jeg føler ikke rigtig, at jeg får den opbakning fra Grønland, som jeg burde have, siger hun.
KNR arbejder på at få en kommentar fra Selvstyret.
