Asta og Álvur gik på talerstolen til grundlovsdag: “I ved ikke nok om os”
Politikere, kulturpersonligheder og erhvervsfolk får normalt ordet til grundlovsfejring i Danmark, hvor der på grundlovsdag den 5. juni er taler over hele landet.
Men i år var det Asta Naja Helms og Álvur av Kák, der indtog talerstolen til et grundlovsarrangement i Skuespilhuset i København.
For mens grundlovsdag både er lig med fejring og en halv fridag i Danmark, er det ikke noget, der får stor opmærksomhed i Grønland og Færøerne. I år satte Det Kongelige Teater derfor spotlys på unge repræsentanter i rigsfællesskabet.
Grundloven gælder nemlig for alle tre lande – alligevel er der stemmer, der sjældent høres i den demokratiske samtale.
For 29-årige Asta Naja Helms, der er grønlandsk og dansk, var arrangementet en anledning til at tale om den splittelse, der er forbundet med at have et ben i hver lejr.
- Jeg er et produkt af rigsfællesskabet, hvad end det så betyder. Jeg er på mange måder vokset op splittet. Splittet mellem Grønland og Danmark, splittet mellem at vide, hvem jeg var, og hvor jeg hørte til, til at føle, at jeg ikke hører til nogle steder, sagde hun foran en fyldt sal fra talerstolen i Skuespilhuset.
Derfor var hendes formål med talen at omfavne alle dem, der går rundt med samme følelse af splittelse, som hun selv har oplevet.
- Mit budskab i min tale er, at selvom man godt kan føle sig splittet, skal det ikke være splittelsen, der definerer én. At man er hel, selvom man godt kan føle sig som grønlænder eller dansker, grønlandsk-dansk, eller dansk-grønlandsk, så er man hel i to verdener og to kulturer, siger Asta Naja Helms, der i dag bor i København.
Har I internet på Færøerne?
For færøske Álvur av Kák, der er retorikstuderende på Københavns Universitet, var budskabet fra talerstolen, at der fortsat er alt for lidt viden om Færøerne og Grønland blandt folk i Danmark.
- Jeg er rigtig frustreret over, at jeg altid skal forklare, hvad Færøerne er. Så mit budskab er, at det må man kunne gøre bedre. Man må kunne vide mere om folk på Færøerne og i Grønland end platte jokes om, at man bor i igloer eller i bjergene.
- Jeg er tit blevet spurgt, om vi har internet på Færøerne, hvorfor vi slagter så mange hvaler, og andre halvdumme jokes. Men det bunder stadig i uvidenhed, siger 23-årige Álvur av Kák.
Det kan Asta Naja Helms nikke genkendende til.
For hende er det manglende kendskab til Grønland en af de helt store udfordringer i Danmark.
- Måden man skal stå til ansvar for alt, der nogensinde er sket og gjort i Grønland, og de fordomme der er om Grønland har altid fyldt meget i det danske samfund og danske kredse, som jeg er kommet i.
- Det er enormt meget arbejde og ansvar for alle, der kommer fra Grønland, som pludselig føler, at de skal stå til ansvar for et helt land, siger hun.
Ikke kun ét yndigt land
Og netop hvad det betyder at være i rigsfællesskab sammen og dele en fælles grundlov, var noget af det, arrangørerne bag gerne ville sætte fokus på.
- På grundlovsdagen er det typisk dem, der i forvejen får meget taletid, der er på talerstolen. Vi kunne godt tænke os at give en stemme til nogle af dem, der normalt ikke får taletid. Unge mennesker, minoriteter, folk fra Grønland og Færøerne, siger Peter Grønborg, der er faglig leder på Det Kongelige Teater.
For Asta Naja Helms og Álvur av Kák er budskabet i hvert fald klart.
Folk i Danmark bliver nødt til at blive klogere på Grønland og Færøerne. For lige nu har Álvur av Kák ikke en oplevelse af, at vi er fælles i rigsfællesskabet.
For som han afsluttende sagde i sin tale: Der er ikke kun ét yndigt land i rigsfællesskabet. Der er tre.
- Når jeg møder en person fra Grønland, mærker jeg mere solidaritet med dem, end jeg gør med en dansker. På den måde tror jeg, der er opstået et spøjst fællesskab, fordi jeg møder én, der også er misforstået i rigsfællesskabet, siger han.
