Strejken er aflyst: Air Greenland og kabinepersonalet enige om ny aftale

Konflikten mellem Air Greenland og kabinepersonalet har truet med ødelægge julen for mange passagerer, men nu er en ny overenskomst på plads.
Der vil forsat være flyvninger mellem Grønland og Danmark. Den varslede strejke 2. december er nemlig afblæst. Foto © : Christine Hyldal/ KNR
30. november 2022 13:52

Mange har fulgt ekstra tæt med i nyhederne de seneste uger, efter Air Greenland modtog et strejkevarsel fra Flybranchens Personale Union (FPU), som ville ramme midt ind i juletrafikken.

De mange nervøse passagerer kan nu ånde lettet op.

De to parter er nemlig blevet enige om en ny overenskomstaftale, der gælder for den næste fire år.

Dermed kan juletrafikken afvikles som planlagt.

LÆS OGSÅ Luftfartsekspert om varslet strejke: Miraklernes tid er ikke forbi

Det skriver Air Greenland i en pressemeddelelse, hvor Mads B. Christensen, HR direktør i Air Greenland, udtaler: 

- Jeg er glad for, at vi nu kan se frem til, at vi nu i en lang periode kan fokusere på at skabe en attraktiv og konkurrencedygtig arbejdsplads.

Også hos FPU er der tilfredshed med aftalen.

- Jeg er glad for, at vi har fundet hinanden til et godt resultat, som sikrer at både indsats og kvaliteten af vores medlemmers arbejde anerkendes, udtaler Flyvebranchens Personale Unions næstformand, Anders Mark Jensen.

Igen af parterne ønsker at udtale sig om det konkrete indholdet af den nye aftale, men det har længe stået klart, at kabinepersonalet kræver mere i løn. Det er Air Greenland delvist åben for, men på betingelse af at kabinepersonalet skal være mere fleksibel i forhold til arbejdstiden.

Hvem der har givet sig i forhandlingerne, kan vi altså ikke få svar på.

I pressemeddelelsen fremgår det dog, at der mellem parterne er blevet aftalt, at der i løbet af 2023 indføres kønsneutral uniform for kabinemedarbejderne. 

Julen er reddet

Konflikten har i høj grad sat kundernes tålmådighed på prøve, da ingen har vidst, om de var købt eller solgt i forhold til deres juleplaner.

LÆS OGSÅ For dårligt og egoistisk: Studerende raser over mulig Air Greenland strejke i julen

Derfor er der også stor lettelse hos Air Greenlands administrerende direktør Jacob Nitter Sørensen:

- På vegne af både kunder og medarbejdere og selskabet er jeg utrolig lettet over, at vi nu kan afvikle juletrafikken som planlang, og jeg vil gerne takke vores kunder for deres forståelse.

Selvom forhandlinger om en ny overenskomstaftale har stået på siden oktober sidste år, og der har været afholdt utallige møder, tog det kun 29 timer i Forligsinstitutionen, at nå til enighed.

Nu mangler kun en formel godkendelse fra de respektive kompetente forsamlinger.