Stort dieseludslip: 120.000 liter er sivet ud af en tank

Beredskabet har fået dieselsudslips situationen under kontrol.
Noget af dieslen er sivet ud i havet, og myndighederne er ved at undersøge hvor meget. Arkivfoto. Foto © : Beredskabsstyrelsen
02. december 2022 15:04

Fredag morgen var der et stort dieseludslip fra en tank i Kulusuk. I alt løb 120.000 liter diesel ud.

Udslippet er dog stoppet, og ingen er kommet til skade. Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fortæller også, at der indtil videre ikke er nogle meldinger om, at udslippet skulle være sundhedsfarligt for folkene i bygden.

Beredskabet har fået situationen under kontrol og arbejder intenst på at begrænse udslippet i naturen. De er i gang med at pumpe diesel tilbage i tanke.

Men vejret er ikke med dem, og det besværliggør arbejdet.

Udslippet skete på land, men er sivet ud i nogle søer, og noget af dieslen er sivet videre ud i havet. Myndighederne er ved undersøge, hvor meget diesel der her er tale om.