Stort behov for tolkebistand til grønlændere
Telefonen ringere oftere end for få år siden hos Det Grønlandske Hus i Aarhus med ønsket om at få hjælp af en tolk, fortæller husets direktør, Jørn Holbech, til KNR.
- Jeg har været direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus i snart to år. Og bare i min tid har jeg set en øget efterspørgsel efter tolke.
Husets socialafdeling tilbyder gratis tolkebistand til alle møder mellem grønlandssprogede borgere og medarbejdere i Aarhus Kommune. Og der er sager nok. Så mange, at husets tre tolke i perioder må bede forvaltningerne samle møderne med grønlandske borgere.
- Hvis det bliver meget massivt omkring enkelte familier, må vi sige, ‘hvordan kan vi få det her stykket sammen, så det også arbejdsmæssigt hænger sammen’. Det kan af og til være, at vi bliver nødt til at sige ‘nej’, især hvis det er med kort varsel, siger Jørn Holbech.
Læs også Ny hjemmeside skal informere om flytning til Danmark - på dansk
Flere tilflyttere med dårlige danskkundskaber
Samme udvikling oplever man i Det Grønlandske Hus i Aalborg og Odense, mens man i København i øjeblikket kun har én fast tolk i socialafdelingen. Det sker på grund af udlån af en medarbejder til sagsbehandling i Narsaq. I stedet har huset mulighed for at trække på en række freelance-tolke.
Ifølge John Dalager fra Socialafdelingen er det uvist, om der i København har været en stigning i efterspørgslen på tolke de senere år, men han forventer, det kommer på grund af den øget flytning fra Grønland til Danmark.
Læs også Dansk minister er skeptisk over for inklusions-forslag
Læs også Aaja: Behov for handlingsplan for inklusion af grønlændere
Og det er én af forklaringerne på den øgede bestilling af grønlandske tolke. Alene sidste år tog 357 personer født i Grønland turen til Danmark mod omkring 150 til 200 personer om året i gennemsnit fra 2010 til 2015.
Men flere nyankomne grønlændere taler dårligere dansk end tilflyttere for år tilbage, fortæller Gorm Vold, inklusionsmedarbejder hos Det Grønlandske Hus i Odense.
- Jeg kan sige, at mange af dem, som flytter herned, ikke taler dansk. For dem ville det være det samme som at komme til Kina, for eksempel. De kan slet ikke forstå andre sprog end grønlandsk.
Det er især personer fra bygder og mindre byer, som kæmper hårdt med dansk. Også selv om flere tidligere har stiftet bekendtskab med sproget.
- Ud fra deres papirer kan vi se, at de har modtaget danskundervisning i folkeskolen, men virkeligheden er, at deres danskkundskaber er lig nul. Og det er en meget stor gruppe, vi taler om, siger Gorm Vold.
Læs også Aaja: Behov for handlingsplan for inklusion af grønlændere
Flere årsager til tolke-behov
Det er svært at give et samlet tal på omfanget af tolkebestillinger til grønlandske borgere i Danmark.
I regionerne trækker sundhedsvæsnet nemlig primært på hjælp fra private tolkefirmaer, freelance-tolke uden om De Grønlandske Huse og ansatte på sygehusene, der er grønlandsksprogede.
I Aalborg mener direktør i Det Grønlandske Hus, Søren Stach Nielsen, at stigningen også kan skyldes et større fokus på grønlændere i Danmark, især det seneste år. Og en øget bevidsthed hos grønlandske borgere og danske myndigheder om retten til få hjælp af en tolk.
Og det er på sin vis positivt, men også ‘betænkeligt’, at flere flytter til Danmark uden at kunne begå sig på dansk, mener han. Og det medgiver Jørn Holbech i Aarhus. Det er nemlig ofte tunge problemstillinger, som tolkene skal oversætte inden for.
- Når jeg sådan lige kigger på statistikken (over tolkebistand, red.), er det meget omkring økonomi, jobløshed og hjemløshed også.
