Lars Løkke RasmussenFoto: Jonas Fievé/KNR

Løkke: Stort behov for reformer i Grønland

Grønland mangler stadig at gennemføre reformer, hvis landet skal blive økonomisk bæredygtig, påpeger statsministeren i en redegørelse.

Det går fremad - men langt fra nok til at beholde et grønlandsk velfærdssamfund i fremtiden. 

Det konkluderer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin årlige redegørelse om Rigsfællesskabet.

Her bliver økonomien fremhævet som det største problem for Grønland. Og det sker med en kort, positiv bemærkning om en høj vækst i 2016, men herefter en konklusion om, at de grundlæggende problemer i økonomien ikke er løst.

- Der er stadig et stort behov for reformer og nyt erhvervsudvikling, hvis det grønlandske velfærdssamfund skal fremtidssikres.

Store reformer mangler stadig

I redegørelsen fra sidste år blev det påpeget, at Grønlands ‘nuværende finanspolitik ikke (er, red.) holdbar’, fordi landskassen vil komme til at mangle cirka 750 mio. kroner om året, hvis indtægter og udgifter skal være i balance ‘på lidt længere sigt’.

Nu - et år senere - lyder konklusionen, at landskassen kommer til at mangle cirka 1 mia. kroner om året, hvis vi skal have samme service fra det offentlige i 2035, som vi får i dag. 

LÆS OGSÅ Færøerne klart foran Grønland

Beregningerne stammer fra Grønlands Økonomiske Råd, som gang på gang har efterlyst reformer fra politikerne. I naalakkersuisuts koalitionsaftale er behovet for reformer inden for skat, boliger og sociale ydelser nævnt.

Og Inatsisartut har de senere år vedtaget reformer af pensionsområdet og boligsikring. Fra 2018 gælder desuden en ny lov, der skal sikre, at Selvstyret og kommunerne overholder budgetterne. Men der skal mere til, påpeger Lars Løkke Rasmussen i redegørelsen.

- Loven løser ikke de strukturelle problemer i Grønlands økonomi, men den kan medvirke til bedre udgiftsstyring.

Råd sætter spørgsmål ved lufthavnsplaner

Der er dog også positive takter nævnt i redegørelsen. Fiskeriet går godt, særligt inden for rejer og hellefisk, som er hovedårsagen til en stigende indtjening i landskassen. 

Og så har det offentliges investeringer i byggerier, særligt af Nuuk-havnen Sikuki og den ny anstalt i Nuuk betydet økonomisk fremgang og faldende arbejdsløshed.

LÆS OGSÅ Grønland risikerer at blive de tabte muligheders land

Begge dele kan mærkes i folks private forbrug, som fra 2013 til 2016 er steget fra at være -1,7 procent under væksten af bruttonationalproduktet (BNP) til at være på 2,1 procent over væksten i BNP. Forbruget er dog foreløbig dykket igen i 2017 til at udgøre 1,6 procent af den årlige BNP-vækst.

Men selv om der er udsigt til flere byggerier, primært lufthavnsbyggerier, er fremgangen en stakket frist, lyder det i redegørelsen. For det kræver en god finansiering af lufthavnene, som ifølge Grønlandsk Økonomiske Råd i øjeblikket er ‘usikker’.

Folketinget drøfter statsministerens årlige redegørelse om Rigsfællesskabet 23. maj.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt