Store udfordringer i landets døgninstitutioner

Grønlands døgninstitutioner og døgntilbud mangler hænder, plads og støtte til landets mest sårbare børn og unge og personer med handicap.

Skrevet af Victoria Julie Schou

10. juli 2025 07:30

Der er stadig store problemer på landets døgninstitutioner og døgntilbud for børn og unge.

Det viser naalakkersuisut årsberetning for området.

Her fremgår det, at mange steder mangler både hænder, ressourcer og muligheder for at hjælpe de børn og unge, som har allermest brug for det.

Mangel på fagfolk

Et af de største problemer er manglen på uddannet personale.

På mange af institutionerne er beboernes behov nemlig så komplekse, at arbejdet for medarbejderne bliver en uoverskuelig opgave.

- Disse børn er ofte multitraumatiserede og har behov for yderligere behandling, såsom samtaler med en psykolog eller psykiatrisk hjælp, lyder det i rapporten.

Læs ogsåStafetten gives videre: Grønland får ny børnetalsmand fra august

Samtidig halter samarbejdet med kommunerne efter, og hyppig udskiftning af sagsbehandlere skaber også både forvirring og forsinkelser.

For få pladser - og for mange beboere

I dag er der 354 pladser på landets døgninstitutioner og 140 pladser på døgntilbuddene.

Men det er ikke nok.

Tilsyn viser nemlig, at flere af institutionerne ikke lever op til kravene for deres godkendelse – det betyder, at der mange steder bor flere børn og unge, end der er plads til.

Og presset på både ansatte og beboere gør det kun endnu sværere at tilbyde den rette støtte. Mange steder kæmper de i forvejen med manglende ressourcer – og det gør det ikke lettere, når flere skal dele den samme hjælp.

Hvad er en døgninstitution og hvad er et døgntilbud?

For både døgninstitutioner og døgntilbud gælder det, at de oftest tilbyder støtte og behandling, som ikke kan varetages i hjemmet eller i en plejefamilie.

Men hvor de fleste døgninstitutioners henvender sig til børn og unge med forskellige behov og udfordringer, er et døgntilbud målrettet personer med handicap.

Pr. december var der 24 døgninstitutioner for børn og unge, samt 7 døgntilbud for personer med handicap.

Svigtende efterværn

Årsberetningen peger også på, at behovet for hjælp ikke stopper, når opholdet på en døgninstitution slutter.

Mange af de unge har boet der i flere år og har deres vigtigste netværk på institutionen.

- Den langvarige anbringelse kan føre til, at det skaber en tættere tilknytning til institutionen end til deres familie, lyder det i rapporten.

Men når de fylder 18 år, står de altså alene. Ingen af institutionerne tilbyder efterværn, fordi der mangler både ressourcer og faciliteter.

Normalt ville et efterværn ellers være med til at sikre en tryg overgang fra institutionen til et selvstændigt voksenliv – men i dag er der ingen hånd at holde i, når de unge skal ud og klare sig selv.

Læs også Børnetalsmand: Vores hjælp til psykisk udsatte børn og unge er ikke nok

Årsrapporten udkom 30. juni og tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser fra de enkelte døgninstitutioner og døgntilbud, samt tilsyn ført i 2024

Din mening er vigtig for os. Vi modtager gerne ris eller ros om denne artikel.