Stor spænding op til det store hundeslædeløb i Ilulissat

På lørdag går det løs til det store hundeslædeløb Avannaata Qimussersui, og deltagerne er ved at ankomme, men det går ikke lige glat for alle.
Deltagere til hundevædeløbet Avannaata Qimussersui fra Saqqaq er forsinket. Foto © : KNR / Gaaba Olsen
12. marts 2024 11:17

Mandag ankom mange af kuskene, der i weekenden skal deltage i hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersui.

Men forberedelserne her få dage før løbet er ikke problemfrit for alle 36 kuske. Isen ved Diskobugten gør nemlig, at deltagerne fra Saqqaq og Qeqertaq ikke nåede frem i går aftes.

- Men transporten står klar døgnet rundt til at tage dem til Ilulissat, så snart det er muligt, fortalte KNR's udsendte reporter, Andreas Pouelsen, i går.

Mange arrangementer

Derfor var deltagerne fra Saqqaq også med online, da lodtrækningen om startområder fandt sted i går aftes.

- Det er meget spændende, fordi de finder ud af, hvor de skal starte løbet på lørdag, fortalte Andreas Pouelsen

Efter lodtrækningen blev slædekuskene præsenteret for ruterne i løbet, og der vil i løbet af ugen være forskellige arrangementer og kulturelle aktiviteter i hele byen, fortalte KNR's udsendte reporter fra kulturhuset Sermermiut i Ilulissat.

Allerede på torsdag skal der være hundeslædevæddeløb, når børnenes udgave af det traditionelle løb bliver afholdt, inden det på lørdag går løs for de voksne.

Avannaata Qimussersui

16. marts skal kuske konkurrere i det årlige hundeslædevæddeløb i Vestgrønland.

I år er det i Ilulissat.

Avannaata Qimussersua bliver holdt hvert år. Der deltager folk fra Upernavik og ned til Sisimiut.

I år hedder løbet Avannaata Qimussersui. Det bliver holdt hvert tredje år. Der deltager kuske og hunde fra Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Qaanaaq ud over de vestgrønlandske deltagere.