Hunde bliver chikaneret før slædevæddeløb

Slædehunde bliver fodret med mad, de ikke kan tåle, så de kaster op under væddeløb.
Slædehunde kaster op under væddeløb, fordi de bliver fodret med mad, de ikke kan tåle. Foto © : Zakorat Zeeb
01. marts 2024 16:15

Igen i år er det et problem, at slædehunde ved væddeløb bliver fodret med noget, de ikke kan tåle og kaster op.

Det fortæller de to slædekuske Zakorat Zeeb og Ilannguaq Berthelsen på Facebook.

Deres hunde fik mad, de ikke kunne tåle under kvalifikationsløbene til Avannaata Qimussersui, der fandt sted i Qeqetarsuaq og Ilulissat i lørdags.

Videofil

De ønsker ikke at kommentere sagen i medierne.

Ikke første gang

En anden, der også har oplevet, at hans slædehunde kastede op, er slædefører William Jensen fra Saqqaq.

- Det er en forfærdelig oplevelse at finde ud af, at der er gjort skade på ens hunde, siger han. 

- Hvorfor kan de ikke være glade på vegne af dem, der gør det godt. Hvorfor skal de saboterer andres hunde, spørger William Jensen Foto © : Privat

Han bliver bakket op af formanden for foreningen Qimussersaq 71, Emil Mathiassen. Han mener også, at det bør stoppe nu.

- Det er utrolig ærgerligt. Og utroligt, at nogen kan finde på det, men det er desværre ikke første gang, at nogen chikanerer hundene op til et væddeløb.

- Jeg hører, at det fundet sted de sidste mange år, siger han. 

Vagter på

Det ærgrer William Jensen, at slædehunde bliver chikaneret, for det går ud over hundene, men det ødelægger også alle førernes forberedelser, fortæller han.

Avannaata Qimussersui

16. marts skal kuske konkurrere i det årlige hundeslædevæddeløb i Vestgrønland.

I år er det i Ilulissat.

Avannaata Qimussersua bliver holdt hvert år. Der deltager folk fra Upernavik og ned til Sisimiut.

I år hedder løbet Avannaata Qimussersui. Det bliver holdt hvert tredje år. Der deltager kuske og hunde fra Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Qaanaaq ud over de vestgrønlandske deltagere.

Derfor skal der nu være vagter ved hundene. Det har foreningen Qimussersaq 71 besluttet, så ved det næste løb 16. marts i Ilulissat, bliver dyrene være bevogtet af vagter hele døgnet, fortæller formand Emil Mathiassen.

Og det giver William Jensen, der har vundet løbet tre gange tidligere og også er kvalificeret i år, ro på.

- Jeg har ikke tænkt, at det kunne falde nogen ind, men når nu det sker, er det betryggende, at der er vagter, siger han.

Han forstår dog ikke, at folk ikke kan være glade på vegne af dem, der klarer sig godt i løbet i stedet for at sabotere hundene.

- De stakkels hunde lider, når de løber, når der er gjort skade på dem, siger han.