Status efter kommunevalg: Tre borgmestre udpeget

Weekenden over har tre nye kommunalbestyrelser indgået aftaler om hvordan de kommunale poster skal fordeles.
Kun i Kommune Kujalleq er der er stadig spænding over, hvem der skal styre kommunen.
Det er nu sikkert at Siumut, der blev den store vinder af valget til kommunalbestyrelserne, i hvert fald får tre borgmesterposter, og det bliver i Avannaata Kommunia, Kommune Qeqertalik samt Qeqqata Kommunia.
Der er nu udsigt til at IA, der har haft borgmesterposten i tre kommuner, fremover blot skal have én borgmester, nemlig i Kommuneqarfik Sermersooq..
Og det er nu kun i Kommune Kujalleq, at der stadig er spænding om hvem, der skal bære den tunge borgmesterkæde i de kommende fire år. Det er overblikket på baggrund af opslag fra politikerne i de enkelte kommuner og KNR´s rundringning.
Qeqertalik: Siumut, Atassut og Naleraq
De nye kommunalbestyrelsesmedlemmer afsluttede forhandlingerne om en aftale for det kommende arbejde sent fredag aften.
Her har Siumut, Atassut og Naleraq aftalt at samarbejde på grundlag af et knebent flertal på otte medlemmer.
I den kommune har Siumut seks, Atassut et og Naleraq ligeledes et kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Oppositionen har 7 medlemmer, der fordeler sig med tre til Inuit Ataqatigiit og fire til Demokraatit.
Aqqalu Reimer har flest af Siumuts stemmer, og skal være borgmester, og Maritha Broberg fra samarbejdspartneren Atassut bliver 1. viceborgmester.
Qeqqata: Siumut og IA
Siumut, der fik flest stemmer under valget til Qeqqata Kommunia, har indgået samarbejdsaftale med Inuit Ataqatigiit.
Der er nu 8 Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de to partier.
Dermed har de også et knebent flertal, da den kommende opposition bestående af Atassut, Demokraatit og Naleraq besætter 7 pladser i kommunalbestyrelsen.
Siumuts nuværende borgmester, Malik Berthelsen, fortsætter i posten, mens Nivi Heílmann Efraimsen fra IA skal være 1. viceborgmester.
Sermersooq: IA og Demokraatit
De folkevalgte i Kommuneqarfik Sermersooq har også fordelt pladserne.
IA, der fik fleste stemmer i kommunalbestyrelsen, skal samarbejde med Demokraatit. Partierne har elleve af kommunalbestyrelsesens 19 pladser, og har et komfortabelt flertal.
Oppositionen kommer til at bestå af Siumut, der får samme antal kommunale politikere som IA, og Naleraq med et medlem.
Kujalleq: Stadig i forhandling
Og når status skal gøres op, mangler borgerne i Kommune Kujalleq at høre om hvem, der skal styre deres kommune. Demokraterne blev det største parti i den kommune. Forhandlingslederen, Malene Vahl Rasmussen fra Demokraatit, oplyser til KNR søndag eftermiddag, at forhandlingerne stadig pågår.
Siumuts Lars Erik Gabrielsen oplyste til KNR fredag, at han skal være borgmester i Avannaata Kommunia.