Ekspert om at blive et nationalt mindretal: Staten bliver tvunget til at beskytte grønlandsk kultur

Rettelse: I en tidligere version stod, at Grænseforeningen er en forening for tyskere i det sydlige Danmark og danskere i det nordlige Tyskland. Foreningen arbejder rettelig for danskheden i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Det er nu rettet i artiklen.

Det giver ikke flere rettigheder her og nu, hvis grønlændere i Danmark får status som et nationalt mindretal. 

Til gengæld giver det grønlandske foreninger bedre muligheder for at forhandle sig til økonomisk støtte fra staten.

Sådan lyder forklaringen fra Martin Klatt, der er forskningsleder på European Centre for Minority Issues (Europæisk Center for Minoritetsstudier) i Flensburg i Nordtyskland.

- Der er ikke nogen direkte juridisk fordel med det samme. Fordelen er, at Danmarks regering overtager en forpligtelse til at sikre grønlandsk mindretalsliv i form af pleje og fremme af sprog og kulturelle tilbud ved at anerkende grønlændere i Danmark som nationalt mindretal.

Forslag om nationalt mindretal kræver støtte fra grønlændere i Danmark - men de er forvirrede

I dag skal Inatsisartut behandle et forslag om, at grønlændere i Danmark skal have status som nationalt mindretal. Ifølge naalakkersuisut er det dog op til grønlændere i Danmark, om de ønsker det.

Men hos de grønlandske foreninger i Danmark, som KNR har talt med, ønsker man ikke at udtale sig om forslaget, før det er vedtaget.

Til gengæld er der stor usikkerhed i foreningerne om, hvad forskellen er på 'kun' at være dansk statsborger og så at blive et nationalt mindretal i Danmark.

Et tag-selv-bord af regler

Og forvirringen er ret forståelig. 

For den konvention, som stater i Europa bruger til at udpege en befolkningsgruppe til et nationalt mindretal, er et tag-selv-bord af regler og rettigheder.

Det betyder, at det er op til forhandlinger mellem mindretallet, landets regering og parlament og Europarådet af blive enige om, hvilke rettigheder man vil indføre for mindretallet. 

Men én ting er sikkert: Når først en stat anerkender en befolkningsgruppe som et nationalt mindretal, skal staten gøre en indsats for at passe særligt godt på mindretallet, siger Martin Klatt.

- Der ligger en forpligtigelse i, at Danmark faktisk også gør noget for at beskytte grønlandsk sprog og kultur i Danmark. Det er den store fordel.

Og det betyder, at grønlandske foreninger i Danmark vil få større mulighed for at få penge til at beskytte og udvikle den grønlandske kultur og det grønlandske sprog, siger Martin Klatt.

- Grønlændere kan jo i dag selv danne en friskole, have grønlandske foreninger og pleje det grønlandske kulturliv. Men det er helt op til dem selv, hvordan de finder frem til ressourcerne til det. Og det vil være anderledes, hvis Danmark anerkender grønlænderne som et nationalt mindretal.

Beskyttelse af grønlandsk sprog er vigtigt

I dag betaler den danske stat over 500 millioner kroner årligt til det danske mindretal i Nordtyskland og cirka 20 millioner kroner til tyske skoler i Syd- og Sønderjylland.

Det skal blandt andet bevare og udvikle det danske og tyske sprog i de to mindretal.

Og hvis grønlændere i Danmark bliver anerkendt som et nationalt mindretal, vil det være helt naturligt, at Danmark også anerkender grønlandsk som et sprog, der skal beskyttes. Det sker under Den Europæiske Sprogpagt, siger Martin Klatt. 

- Sprogpagten er jo nok det mest vigtige. Det kan være, at man garanterer grønlandsk i folkeskolerne, det kan være adgang til grønlandsk i retssystemet, i kommunikation med myndigheder og så videre, siger han.

Det vil dog stadig være op til forhandlinger med staten, præcis hvilke sproglige rettigheder der kan blive til virkelighed for grønlændere som nationalt mindretal i Danmark.

I konventionen står, at det er helt op til det enkelte mennesker at afgøre, om han eller hun ønsker at være en del af et nationalt mindretal.

Der er altså ikke regler for, hvor 'meget' eller hvor 'lidt' tysk - eller grønlandsk - man skal være for at være en del af mindretallet.

Hos Grænseforeningen, som støtter danskheden omkring den dansk-tyske grænse,  er accepten af deres sprog og kultur altafgørende, siger direktør Hanne Sundin.

- Man skal ikke bevise, at man er tysk, og der er ikke nogen regler om, hvor tysk man skal være. Der er ikke noget såkaldt sindelagskontrol, siger hun og tilføjer:

- Og det er hele essensen i det.