Debatør: Grønlandsk mindretal kan blive til virkelighed

Skal grønlændere i Danmark anerkendes som et nationalt mindretal?

Det var det helt store spørgsmål på Skibet Fulton, der torsdag eftermiddag lå i Nykøbing Mors Havn, da Kulturmødet Mors løb af stablen.

- Og der sad vi så. 45 personer, der havde en relation eller interesse i Grønland, i et lille lastrum med en følelse af at være på gyngende grund, fortæller Nauja Lynge, der var moderator på debatten og har beskæftiget sig med spørgsmålet de sidste ti år.

 Til dagligt er hun blogger for Jyllands-Posten, forfatter og foredragsholder med rødder i Grønland.

Og kort og godt, så var stemningen i lastrummet, at selvfølgelig skal de det.

En stemning der har bredt sig til Inatsisartut, hvor spørgsmålet blev fremstillet som lovforslag under forårssamlingen 2023, og fik opbakning fra alle partier.

Derfor skal det til anden behandling under efterårssamlingen i år, og det får Nauja Lynge til at have store forhåbninger.

De forhåbninger smittede af i det lille lastrum, fortæller hun.

- Vi talte om noget, vi alle har følt, men nu siger vi det højt, og måske for første gang nogensinde med en forhåbning i stemmen, siger hun.

Men hvorfor er det vigtigt?

Rødbedefarven spænder ben

I dag har grønlændere de samme rettigheder som danskere, fordi passet har den samme rødbedefarve. Men farven kommer ifølge Nauja Lynge med en pris.

Når man kommer til Danmark som indvandrer, er der nogle regler for, hvordan man skal integreres i samfundet. Men de rettigheder, der følger med reglerne, har grønlændere ikke på grund af farven på passet, og det er problematisk ifølge hende.

- Ironisk nok, så spænder passet og alle dets muligheder lidt ben for netop integrationen, fordi man som grønlænder i Danmark ikke bliver set som indvandre. På grund af passet bliver man sidestillet med de danskfødte, og derfor har samme rettigheder som dem, siger hun.

Og når de knap 20.000 grønlændere i Danmark ikke har mulighed for at blive integreret på lige fod med andre indvandrergrupper, så bliver de endnu et eksperiment i Rigsfællesskabet, mener hun. Et eksperiment, der slet ikke er tid til, og som Rigsfællesskabet ikke kan tåle ifølge hende.

- Det er blevet akut, at vi kigger på det her spørgsmål, fordi Grønland har lavet deres første udkast til en forfatning, der kan løsrive dem fra Danmark, som syv ud af ti grønlændere ønsker, siger hun.

Hvad der sker med gruppen af grønlændere i Danmark, hvis Grønland bliver selvstændig, er der dog ingen der ved, og derfor er det vigtigt for Nauja Lynge at tage debatten.

Identiteten er vigtig

Spørgsmålet skal ifølge forfatteren foregå sideløbende med forfatningsarbejdet, så man ikke glemmer den gruppe af grønlændere, der bor i Danmark. Og med hele løsrivelsessnakken, mener hun, at det nu er ellevte time for at gøre noget for de danskboende grønlændere.

Hun frygter helt konkret, at hvis man ikke aktivt handler på spørgsmålet nu, er der fare for, at de 20.000 bliver endnu et eksperiment.

- Det har vi haft nok af, både med spiralskandalen tilbage fra 70’erne og alle de falske adoptioner, og det kan vi ikke tillade engang til med det her spørgsmål. Og her tænker jeg på fremtidige generationer, siger hun.

Ved at blive et nationalt mindretal har man mulighed for at have noget af sin identitet, kultur og sit sprog med sig i en hverdag i Danmark, og det vil ifølge Nauja Lynge betyde alverden for den enkelte.

- Man ved, og har erfaring med, at hvis man har sit sprog og sin kultur med sig og muligheden for at organisere sig på mere end foreningsplan, så fører det noget positivt med sig, fordi man har mulighed for at være et helt menneske i stedet for splittet, fortæller Nauja Lynge.

Det er pinligt for Danmark

For hende er det en gåde, at spørgsmålet ikke er blevet rejst noget tidligere. Både FN og Europarådets rammekomite for minoriteter har ifølge hende påpeget, at grønlænderne i Danmarks integration er et problem og derfor anbefalet at de bliver et nationalt mindretal.

- Man har set det ske i andre nordiske lande med rigtig stor succes, og de organisationer, der anbefaler det, har en forestilling om, at det vil hjælpe os, så det læner jeg mig rigtig meget op af, siger hun.

Hun mener, vi skal gøre det selv, inden der er nogen, der kommer og fortæller os det – andet vil være pinligt.

- Og det er pinligt, når FN kommer til Danmark og rynker på næsen af, at grønlændere i Danmark har det skidt, og at vi ikke gør noget ved det.

- Personligt har jeg vasket det af mig og nægtet at være grønlandsk og have mit sprog med videre. Og jeg har da slet ikke pralet med, hvor jeg kommer fra, selvom jeg inde i mig er rigtig grønlandsk, men det kan man få mulighed for nu, siger hun.

Nauja Lynge er helt bevidst om, at det ikke vil løse alle udfordringer, som grønlændere møder, men når man får mulighed for at vise stolt frem, hvem man er, hvor man kommer fra og organisere sig, som man vil som et mindretal i Danmark, så vil selvværdet stige og det går hånd i hånd med trivslen, mener hun.

- Hvis man ikke får mulighed for at komme ud med, hvem man er, hvor man kommer fra, så er man fanget i det eneste fængsel i verden, hvor døren bliver låst indefra, siger hun med en alvorlighed i stemmen, der ikke er til at tage fejl af.

Inatsisartut behandler lovforslaget til efterårssamlingen, og det grønlandske folk i Danmark vil blive spurgt, om de ønsker et nationalt mindretal, men i sidste ende er det op til det Danske Folketing, om de vil tillade endnu et mindretal i Danmark.