Døgnrapport: To spritbilister snuppet af politiet
Natten til søndag var en våd for flere bilister. Selvom det ikke burde være det.
For Grønlands Politi har kort tid efter hinanden stoppet to mænd, som vidst havde fået lidt for meget indenbords i henholdsvis Nuuk og Ilulissat.
Det fortæller vagtchef Jeppe Andsager.
- Vi havde en patrulje, der var været opmærksom på en bilist, de bragte til standsning. Så lavede vi en alkoholtest, som var højere end det tilladt.
Hændelsen i Nuuk, som Jeppe Andsager omtaler, omhandler en 42-årig mand, og fandt sted klokken 01.29 på Samuel Kleinschmidt Aqqutta.
I Ilulissat var det en 37-årig mand, som var blevet overmodig og blev standset klokken 04.15 på Kussangajannguaq.
Politiet afventer stadig endeligt svar fra blodprøverne for de to slingrende bilister, før de finder ud af, hvad konsekvenserne helt konkret bliver.
Skulle nogen bevæge sig ud i nattelivet søndag og føle sig modige nok til at køre efter et visit på værtshus, så har Jeppe Andsager en besked:
- Er man i tvivl, skal man lade være med at køre i bil i det hele taget.