Døgnrapport: To unge anholdt for indbrud i Pisiffik i Sisimiut
Omkring klokken 02.30 blev to personer set løbe væk fra Pisiffik i Sisimiut. Det fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Malik Olesen fredag morgen.
- De blev set løbe fra stedet, men politiet eftersatte, og kort efter blev de begge anholdt, siger Malik Olesen.
De har natten igennem derfor begge to været i politiets varetægt, men de er blevet løsladt her til morgen, oplyser vagtchefen.
- Ikke langt fra, hvor de to drenge blev anholdt, fandt politiet spiritus, der stammer fra indbruddet, og det skal selvfølgelig leveres tilbage, siger Malik Olesen.
De to drenge er under 18 år, men over 15 år, fortæller vagtchefen. Det betyder, at de kan blive foranstaltet for indbruddet, hvis de senere bliver dømt rejst tiltale, og de bliver dømt.
Ikke det eneste indbrud
Indbruddet i nat er ikke det eneste indbrud, der er sket i løbet af ugen. Tidligere på ugen kom det frem, at Brugseni i Qinngorput i Nuuk den seneste tid har været udsat for et stribe indbrud.
Ved de indbrud har politiet en formodning om, at der er tale om de samme gerningspersoner til alle indbruddene, men de efterlyser vidner for at få hjælp til at finde gerningspersonerne.