Skoleelever skal kode med ultra:bit

Teknologi, der digitaliserer vores arbejde og hverdag, er kommet for at blive, også i Grønland. Derfor skal en ny undervisningsmetode styrke børnenes evner til selv at være opfindsomme og udvikle teknologi.
Foto © : Bjarne Bergius Hermansen/Pressebillede
18. januar 2019 07:58

- Målet er at skulle styrke elevernes kreativitet, fortæller Ane-Kathrine Petersen, der er skolekonsulent for IT i uddannelsesstyrelsen i Grønland.

Når eleverne bliver voksne og får job i en virksomhed, er der en stor chance for, at virksomheden kræver, at vedkommende skal have gode digitale evner, siger hun. Og det er der, hvor ultra:bit kommer ind.

LÆS OGSÅ Ipads kan både blive en succes og en fiasko

I efteråret skal 5. klasse eleverne i hele landet modtage en såkaldt mikrocomputer på størrelse med en tændstikæske, der kan kobles til en computer.

- Ultra:bit blev lanceret august 2018, og DR Skole har udviklet undervisningsforløbet til en række fag.

- Børnene får mulighed for at se DR Ultras programmer med fokus på teknologi, så de bliver inspireret til at bruge deres mikrocomputere til at løse hverdagens små og store udfordringer.

- Ultra:bit skal være med til at inspirere en hel årgang til at være kreative medskabere af teknologi med deres egen mikrocomputer, som kan programmeres til en række funktioner og aktiviteter.

Se og læs mere om ultra:bit her:

Kilder: DR, Industriens Fond, CFU

Eleverne bliver dermed en del af ultra:bit, som DR i samarbejde med CFU - Center for Undervisningsmidler - og med støtte fra Industriens Fond har lanceret i Danmark ved dette skoleårs begyndelse.

Formålet er, at eleverne skal kunne skabe deres egne teknologier.

LÆS OGSÅ Landets kommuner vil løfte folkeskolen i flok

Men hvordan fungerer denne såkaldte mikrocomputer?

- For eksempel kan eleverne lave et digitalt kompas, eller måske i naturfaget geografi kan eleverne lave et termometer for netop at måle, hvor koldt eller varmt vejret er, siger Ane-Kathrine Petersen.

Redskabet skal kunne bruges i alle fag, også i biologi:

- Man kan lave en lille alarm, der fungerer på den måde, at når det er tid til at vande blomster, så ringer alarmen. Eller måske en alarm til døren. Der er mange muligheder, siger hun.

LÆS OGSÅ Unikt at kommunerne samles om folkeskolen

Folkeskolelærerne bliver også inddraget i projektet. Uddannelsesstyrelsen vil tilbyde lærerne kurser for at gør brugen af metoden bedst muligt.

Mere end 60.000 4. klasses elever i Danmark har modtaget deres mikrocomputere, og i Grønland skal 900 folkeskoleelever også have én.