Landets kommuner vil løfte folkeskolen i flok
Folkeskolens 8500 elever skal have en bedre skole i løbet af de næste fem år. Det sker gennem et bredt samarbejde med de fem kommuner i spidsen, der begynder et nyt projekt med titlen "et løft af den grønlandske folkeskole".
Projektets styregruppe kalder det for et historisk projekt. Det handler om at skabe nye måder at lære på, udvikling både lærerne og undervisningsmaterialet.
- Der er tale om et ambitiøst og stærkt tiltrængt projekt, som virkelig kan gøre en positiv forskel i forhold til at løfte kompetencerne hos elever og lærere i vort land, siger Maliina Abelsen, der er formand for projektets styregruppe.
LÆS OGSÅ Engelsk giver en række udfordringer
Teknologi og digitalisering er nøgleord
En vigtig del af projektet er teknologi og digitalisering. Alle landets elever, lærere og lærerstuderende vil få udleveret en Ipad. På den måde bliver undervisningen it-understøttet og det vil give både elever og lærere mulighed for at nå ind- og udland og dele for eksempel materialer og undervisning.
Projektet løber over fem år og er støttet af fire fonde, der bidraget med i alt 50 millioner kroner. Dertil kommer 165 millioner kroner fra de fem kommuner.
Det svarer til omkring 5000 kroner per barn i folkeskolen om året i de fem år.
Af flere omgange har forskellige parter peget på folkeskolen som et af de vigtigste områder at forbedre for at udvikle samfundet i positiv retning.
LÆS OGSÅ GE og IMAK i fælles kamp for folkeskolen
I valgkampen blæste lærerforeningen IMAK og Grønlands Erhverv til kamp for folkeskolen. Og Økonomisk Råd har flere gange udtalt, at en tidlig indsats i folkeskolen vil få en positiv effekt på samfundets økonomi.
LÆS OGSÅ Mere uddannelse skal fjerne proppen i væksten