Skal Grønland sige undskyld? Ja, siger Aaja Chemnitz Larsen

Tirsdag blev der sat – et i hvert fald foreløbigt - punktum i sagen om de 22 grønlandske eksperimentbørn, der blev sendt til Danmark i 1951. Da sagde statsminister Mette Frederiksen nemlig officielt undskyld til de seks af børnene, som stadig lever. 

Samtidig udkom en historisk redegørelse om sagen, som grønlandske og danske myndigheder har arbejdet sammen om at lave. 

LÆS OGSÅ Udredning: Eksperimentet var ude af kontrol og gav dybe, menneskelige sår

Men ikke alle er enige i, at der sat punktum. De ser faktisk helst, at punktummet er et komma. 

- Jeg ser gerne, at Grønland tager et medansvar – sådan er det at være i et ligeværdigt partnerskab. Naalakkersuisut bør også give en undskyldning på vegne af Grønland, siger Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for IA.

- Grønland har et medansvar, for Grønland støttede eksperimentet. Nutidens politikere var godt nok ikke politikere dengang, men derfor har de alligevel et ansvar. 

Opbakning fra landsrådene

I den historiske udredning, står der, at 19 ud af 23 medlemmer af Grønlands landsråd gav deres opbakning til Eksperimentet i 1950. Grønland var stadig en koloni dengang. 

Landsrådenes var rådgivende i forhold til Danmark, og i sidste ende skulle beslutningen om Eksperimentet da også tages i Grønlandsdepartementet i København. 

Men med landsrådenes støtte havde man fra de danske myndigheders side sikret sig opbakning fra grønlandsk politisk side.

LÆS OGSÅ Aqqaluk Lynge: Eksperimentbørn bør få erstatning

Også Aaqqaluk Lynge mener, at Grønland selv bør sige undskyld til de seks af eksperimentbørnene, som stadig lever.

Han er tidligere formand for ICC og har arbejdet i ICC i 38 år.

- Landsrådene var også medansvarlige. De havde myndighed og var ansvarlige.

- Men vi bør erindre, at det var kolonihaverne, som brugte deres magt til at udføre det, de gjorde. Under kolonitiden havde de også magten over landsrådene eller de folkevalgte i Grønland.

Aqqaluk Lynge mener, at Inatsisartut bør tage sagen op nu.

- Det er på tide, at Inatsisartut skal undersøge den her sag. Man kunne for eksempel invitere statsministeren til et møde med formanden for naalakkersuisut, siger han.

Tavshed fra Kim Kielsen

KNR har forsøgt at få Kim Kielsen, der er formand for naalakkersuisut, til at svare på, om Grønland også bør sige undskyld til eksperimentbørnene. 

Det har han ikke svaret på. Han har i stedet sendt KNR videre til Martha Abelsen (S), der er naalakkersuisoq for sociale anliggender. Og hun siger, at udredningen skal oversættes til grønlandsk, før den skal diskuteres i Inatsisartut. 

LÆS OGSÅ Skal Selvstyret sige undskyld? Martha Abelsen afviser

- Jeg er helt uenig. Jeg mener, at Mette Frederiksen og Kim Kielsen – eller hvem der nu bliver formand for Naalakkersuisut i det nye år – bør tage en snak om, om der er flere ting i vores fælles historie, som vi er nødt til at rette op på, siger Aaja Chemnitz Larsen. 

- Hvis der ingen undskyldning kommer fra Grønland, er det et signal om, at undskyldningen udelukkende er en dansk beslutning, og at Grønland ikke var involveret. Og sådan var det jo ikke.