Turistbranche råber op igen-igen: Skab bedre havneforhold i Kangerlussuaq

Der er trængsel i Kangerlussuaq Lufthavn. 

Det er ikke noget nyt, men denne sommer er trængslen ekstra stor, da turister fra krydstogtskibe og Air Greenlands nye og større atlantflyver Tuukkaq stimler sammen på samme tid.

Hovedårsagen skyldes dog ikke forsinkede eller aflyste fly. I stedet skal årsagen findes ved vandsiden i Kangerlussuaq, hvor sejlrenden ikke er blevet vedligeholdt de senere år.

Sand fra Indlandsisen strander her og fylder sejlrenden op. Det betyder, at det er ret begrænset, hvor meget tid krydstogtskibene har til at få passagerer, besætning og varer til og fra land og lufthavn i mindre både. I fire timer om dagen er det helt umuligt at sejle frem og tilbage.

Det siger Jørgen Hansen, direktør rejseselskabet Albatros Arctic Circle.

- Vi har en begrænsning på cirka to timer på hver side af laveste vande. Og det giver rigtig mange udfordringer i forhold til tidsplanen for krydstogterne, fordi alle krydstogtskibe også er relateret til flyvninger, og det foregår i et forholdsvis stramt skema, forklarer han.

20.000 turister

I denne højsæson har Albatros Arctic Circle omkring 20.000 turister fordelt fordelt på 50 krydstogtskibe, som enten starter eller slutter deres rejse i Kangerlussuaq. 

Men foreløbig har kun et enkelt krydstogtskib valgt at aflyse turen til Kangerlussuaq på grund af sejlforholdene.

Og med det knappe tidsrum til at fragte passagererne mellem lufthavnen og krydstogtskibe er der ikke ret meget tid tilovers for turistoperatørerne til at lave andre ture.

- Der er en hel del af de ting, som vi sælger, som vi ikke kan levere. Vi sælger mindre udflugter. Så det presser os også lidt på vores indtjening, siger Jørgen Larsen.

Penge til havneudvidelse blev brugt på andre havne

Det er selvstyret, der ejer havnen i Kangerlussuaq, og indtil i år er er sejlrenden blevet sandsuget for med tre-fire års mellemrum. Det har Mittarfeqarfiit stået for.

Men i foråret overtog Sikuki Nuuk Harbour A/S vedligeholdelsespligten. Og Sikuki kan først rense sejlrenden i slutningen af september. Lige nu er selskabet ved at indhente tilbud på opgaven, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Men står det til Albatros Arctic Circle og brancheorganisationen Arctic Circle Business bør landets politikere sikre bedre forhold for sejlende turister og lokale indbyggere i Kangerlussuaq. Det siger direktør for Arctic Circle Business, Jesper Schrøder, til KNR.

- Det er vigtigt, at vi får kigget på en langsigtet plan: Om det er at få flyttet havnen et helt nyt sted hen, eller om der skal suges en masse sand fast hvert tredje år for eksempel, siger han.

En flytning af havnen i Kangerlussuaq har tidligere været på tapetet.

På finansloven for 2017 blev der for eksempel afsat 60 millioner kroner til havneprojekter i Qaanaaq, Uummannaq og Kangerlussuaq. Men pengene strakte kun til nye havne i Qaanaaq og Uummannaq.

I naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2024 er der samlet 25,2 millioner kroner årligt frem til 2027 til "reinvestering af havne og kajanlæg". Der står dog ikke noget specifikt om penge til havnen i Kangerlussuaq i forslaget.

Brancheorganisation: Turismen skal komme hele landet til gavn

I 2024 åbner de nye lufthavne efter planen i Ilulissat og Nuuk, hvor atlantfly skal flyve til og fra.

Men står det til Jesper Schrøder fra Arctic Circle Business, er der stadig god grund til, at selvstyret investerer i Kangerlussuaq.

- Det er vigtigt at huske, at turismen er en udvikling, der skal komme hele landet til gavn. Og det er vigtigt, at vi ser på, hvor der bliver skabt økonomisk vækst, og hvor det vil være økonomisk bæredygtigt at have aktiviteter, siger han.

Og ifølge Jesper Schrøder skaber turismen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut både vækst og sker på en bæredygtig måde.

- I dag ser vi for eksempel mere end 25.000 mennesker komme op til Indlandsisen hvert år, uden det belaster naturen for meget, og uden at det belaster lokalsamfundet for meget, siger han.

Han forventer flere forsinkelser og aflysninger fra krydstogtskibene, hvis ikke forholdene omkring havnen i Kangerlussuaq bliver bedre.

- Det vil i sidste ende betyde, at de måske skipper nogle havne i Grønland. Der ligger nogle rigtigt store udfordringer for krydstogtskibene, siger Jesper Schrøder til KNR.

KNR har henvendt sig til naalakkersuisoq for boliger og transport Erik Jensen (S). Han er foreløbig ikke vendt tilbage inden deadline.