Siumut samles i Nuuk

Siumuts indleder i dag sin tre dage lange kongres i Nuuk. Her vil leder Aleqa Hammond i morgen blive formelt genindsat, da ingen modkandidater stiller op. Desuden skal partiets bestyrelse på valg.
Skrevet af Mads Fisker
17. november 2011 06:54

Udover Aleqa Hammond vil også folketingsmedlem Doris Jacobsen og ungdomsformand Kalinnguaq Siegsted giver deres beretning. De seneste tre års regnskaber skal godkendes og de næste års budgetter lige så.

Undervejs skal en række arbejdsgrupper drøfte partiets politik, før formanden afslutningsvist vil godkende de endelige politiske målsætninger, lyder det i programmet.

Inden mødet for alvor går i gang, vil deltagerne her til formiddag i øvrigt sammen tage på kirkegården, hvor afdøde Jonathan Motzfeldts gravsten vil blive afsløret.