Siumut nægter at svare præcist på, om Grønland skal med i Parisaftalen

Siumut nægter stadig at melde klart ud, hvorvidt de mener, at Grønland skal indtræde i Parisaftalen.

- Vi vil gerne have nogle helt klare svar på vores spørgsmål. Det er ikke noget nyt, at vi gerne vil have undersøgt tingene til bunds, siger formand i Siumut, Erik Jensen.

Naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø Kalistat Lund fra Inuit Ataqatigiit har ellers sendt et beslutningsforslag til Inatsisartut på vegne af Naalakkersuisut. For Naalakkersuisut vil - i hvert fald på papiret - tilslutte sig den internationale Parisaftale, så Grønland bliver et af de lande, der kæmper for at begrænse klimaforandringer.

Naalakkersuisuts beslutningsforslag bygger på en rapport, der vurderer konsekvenserne af, at Grønland indtræder i Parisaftalen.

Rapporten er lavet, fordi Siumut ved forårssamlingen sidste år savnede informationer om, hvilke konsekvenser Parisaftalen får for Grønlands industri og økonomi. Det gjorde, at beslutningsforslaget dengang blev rykket til efterårssamlingen.

Nu er beslutningsforslaget og konsekvensvurderingen klar, men det er Siumuts holdning stadig ikke.

Uafklarede konsekvenser

I den nye rapport fremgår det, at Grønland kan tilslutte sig Parisaftalen uden at være forpligtet til at mindske CO2-udledningen lige så meget som Danmark.

Samtidig er det muligt for Grønland at udelade nogle sektorer ved indtrædelsen i Parisaftalen. Man kan for eksempel sige, at udvinding af råstoffer og fiskeri ikke skal indgå i Grønlands mål for at reducere CO2-udledningen. 

- Vi kan udelade råstofområdet de første 10-15 år, og på samme måde kan vi udelade fiskeriet. Til den tid vil der være nemmere adgang til miljøvenlig energi, har naalakkersuisoq Kalistat Lund tidligere sagt til KNR.

Alligevel står konsekvenserne ikke klare for Siumut.

Hvad er det for nogle ting, Siumut gerne vil have afklaret?

-  Der er nogle økonomiske forhold, om hvad det har af konsekvenser for den grønlandske befolkning. Både med hensyn til trafik og transport. Rigtig mange forskellige ting. Hvad har det af betydning for borgernes økonomi? Vi skal være sikre på, om der er nogle fordele og ulemper, som vi skal være helt skarpe på, siger Erik Jensen.

På vegne af Naalakkersuisut

I går skulle politikerne så debattere beslutningsforslaget i Inatsisartut, men midt på eftermiddagen blev mødet udskudt til 9. maj.

Uvisheden fortsætter dog, når beslutningsforslaget endeligt præsenteres i Inatsisartut. For det bliver på vegne af Naalakkersuisut, som Siumut altså er en del af.

Hvorfor fremsætter I et beslutningsforslag, som I ikke er sikre på, hvad I selv mener om?

- Som jeg nævnte, så skal beslutningsforslaget ind i Inatsisartut, hvor det skal behandles og drøftes, og så tager vi den derfra.

Mener Siumut, at Grønland skal indtræde i Parisaftalen?

- Det bliver op til Inatsisartut at vurdere den her sag. Vi har nogle punkter, som vi gerne vil have helt afklaret, og det vil vores ordfører på vegne af Siumut komme ind på i sit ordførerindlæg. Jeg er også ret sikker på, at det udvalg, der kommer til at arbejde videre med beslutningsforslaget, vil grave ned i de ting, som vi stiller spørgsmål til i vores ordførerindlæg.

Hvis politikerne i Inatsisartut ender med at vedtage, at Grønland skal være med i Paris-aftalen, så vil vi ifølge Kalistat Lund først kunne indtræde i Parisaftalen til efteråret.