Sisimiut vil genåbne gammel heliport

Nu lægger Qeqqeta Kommunia op til, at Sisimiut skal til at have hele to lufthavne.
Skrevet af Karsten Sommer
29. juli 2010 05:46

Kommunen ønsker nemlig at genåbne den gamle heliport, som blev nedlagt i 1998, da den ny lufthavn i Sisimiut blev åbnet med en 799 meter lang bane. Det skriver qeqqata.gl.

Baggrunden for planen er Kommunalbestyrelsens ønske om at imødekomme efterspørgslen fra erhvervslivet og derved give private operatører mulighed for at gennemføre helikopterflyvninger for blandt andet turister.

Derfor lægger man nu forslaget ud til offentlig høring og efterlyser bemærkninger og indsigelser til forslaget senest fredag den 7. september.

Siden heliporten blev nedlagt, har området siden været brugt til rekreativt område for byens unge med blandt andet ungdomsklub, skaterfaciliteter, værksteder og musikøvningslokaler.

Hvad der skal ske med de ungdomsfaciliteter, fremgår ikke af kommunens bemærkninger til den offentlige høring.

Med det ny forslag tilbageføres det område, som i dag anvendes til ungdomsklub, til heliport.