Sisimiut har fået sin første vindmølle

Formålet med testcenteret er at afprøve mindre vindmøller i en grønlandsk sammenhæng, inden de opsættes i bygder rundt om i landet.
Planen er, at der i slutningen af november er rejst to vindmøller ved dumpen i Sisimiut. Og i weekenden kom den første altså på plads.
LÆS OGSÅ Grønnere energi skal drive Igaliku
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil fortsat investere i vedvarende energi
Der er tale om mindre møller, der kan opsættes relativt enkelt - uden brug af store kraner. Vindmøllen er omkring 25 meter høj og har en effekt på 25 KiloWatt.
Nukissiorfiit forventer, at vindenergi kommer til at spille en vigtig rolle - sammen med andre vedvarende energikilder, såsom vandkraft og solenergi - i ambitionen om at benytte vedvarende energi i alle byer og bygder i 2030.
Se billedserien i Nukissiorfiits hjemmeside.