Sexchikaneofre: Bryd tavsheden, I er ikke alene om det
Reaktionerne viser blandt andet, at sexchikane i Grønland er en acceptabel opførsel. Og den kulturarv skal sættes stopper for, mener to af de ti kvinder som har skrevet de ti breve.
Den ellers så selvsikre og medievante ung politiker er mere stille, end den person som vi plejer at se i medierne.
Hun fortæller, at hun ellers føler sig okay, men hendes krop har reageret mærkbart. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun ryster, har tårer i øjnene og er blevet glemsom.
LÆS OGSÅ Aki-Matilda Høegh-Dam: Jeg blev også krænket af Mikael Petersen
Det er ikke til at tage fejl af. Hun er påvirket af hele sexchikanesagen med den tidligere partisekretær i Siumut. Da hun skrev brevet om sine oplevelser med seksuelle krænkelser fra den tidligere partisekretær, havde hun ikke forventet, at hele sagen skulle komme ud i offentligheden.
Men Sermitsiaq.AG's artikel om, at baggrunden for, at de til kvinder står frem medderes historier, er intern magtkamp i partiet, gav hende anledning til at stå frem.
- Jeg skal ikke kontrolleres på den måde af en mand igen. Ingen skal bestemme over mig ved at overskride mine grænser, fortæller hun om sin reaktion på artiklen.
Kvinderne er glade for, at der er fokus på sagen nu
I dag er de fleste kvinder bag brevene glade for, at hele sagen er kommet frem i offentligheden. Det har nemlig startet en debat om den accept af sexchikane som finder sted. Det er på tide, at der sættes stopper for det, mener Aki-Matilda Høegh-Dam.
- Det er vigtigt for mig at sådan nogle handlinger ikke forsvares. Hvis nogen for alvor mener at det ikke betyder noget at det er fint, så må vi ændre tankegang.
LÆS OGSÅ MIO om sexchikane: Vigtigt for børn, at Siumut-kvinder står frem
I de sociale medier er der kommet mange støtteerklæringer. Men der er også nogle som skriver, at det er kvindernes eget skyld, at de er blevet udsat for sexchikane. Og så er der nogen, der er skeptiske og spørger hvorfor de ti kvinder ikke er kommet tidligere ud med deres historier.
Der er der nemlig god grund til, ifølge Paninnguaq Heilmann.
- Til det vil jeg svare: Frygt, usikkerhed og følelsen af at være alene. Den sidste har fyldt mest.
Og der er også nogle som gør grin med det.
- "De bliver kun taget på røven, det er ikke så slemt". Men det er alligevel en grænse som bliver overtrådt, siger hun.
LÆS OGSÅ Netmedie: 10 kvinder anklager Siumuts Mikael Petersen for krænkelser
Paninnguaq: Det er stadig en tabu
Hun mener, at det er blevet så socialt accepteret, at mænd kommer med bemærkninger med seksuel undertone. Derfor er der mange i samfundet, der ikke forstår at det er forkert. Og det kan være en af grundene til, at folk reagerer så forskelligt i de sociale medier, mener hun.
- Det er stadig en tabu. Jeg håber på, at vi kan nå dertil at det ikke er skræmmende mere at tale åbent om det. Det kan fornemmes, i hvert fald efter reaktionerne, at mange ikke har overvejet hvor grænsen skal være.
Aki-Matilda Høegh-Dam og Paninnguaq Heilmann mener, at offentliggørelsen af de ti kvinders breve har starten op om noget, som er nødvendigt at italesætte. Nemlig den passive og indirekte accept af sexchikane i samfundet.
- Jeg håber virkeligt på, at mange kvinder som er bange for at komme frem, vil bryde deres tavshed. Vores budskab er, at det ikke er acceptabelt og man ikke skal acceptere den form for behandling. Vi er ti kvinder der nu står frem, I er ikke alene om det, siger Paninnguaq Heilmann.
KNR har givet Mikael Petersen muligheden til at kommentere sagen, men han nægter stadig at udtale sig til KNR. Han henviser i stedet til sin advokat, som dog ikke reageret på KNR’s henvendelser.
Har du oplevet lignende, vil KNR meget gerne høre din historie. Skriv til news@knr.gl eller ring til 36 15 51.
Du kan se indslaget fra Qanorooq herunder:
