Saxdorph støtter skippere

Der er brug for en forening for grønlandske fiskeskippere og skibsofficerer, specielt fordi der i Inatsisartut har været ønske om at de lokale grønlandske skippere og skibsofficerer skal benyttes mere end der er tilfældet i dag.
Skrevet af Karsten Sommer
10. november 2014 16:49

Det mener tidligere medlem af Inatsisartut, Saxtorph Didriksen fra Siumut, der ikke genopstiller til valget, men i stedet bruger sin tid på at få oprettet en sådan forening.

 

Saxtorph Didriksen fortæller, at da han selv søgte arbejde i Royal Greenland, blev han stillet spørgsmål om sine kvalifikationer, som han følte mistænkeliggjorde kvaliteten af hans uddannelse og hans engelskkundskaber.

 

Derfor mener han at det er vigtigt at få opstartet en forening for de grønlandske fiskeskippere og skibsofficerer, så unge, der i dag studerer på søfartsskolen i Nuuk, får bedre vilkår, når de har færdiggjort deres uddannelse, end dem de nuværende grønlandske skibsofficerer tilbydes.