Satellitter skal afløse helikoptere

Satellitter skal afløse helikoptere, når DMI fremover skal overvåge isen ved landets kyster og sikre sikker sejlads i Grønland.
Foto © : GomSpace
07. juni 2017 09:43

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, der i mere end 50 har overvåget isen omkring Sydgrønland.

Hidtil er overvågningen af isen på de kystnære sejlruter sket med fly og senere helikoptere fra Narsarsuaq.

Men fra den 1. november i år bliver billederne af isen i stedet taget med den nyeste satellitteknologi og varslerne lavet i DMIs vejrcenter i København.

Ifølge meteorolog og souschef i DMI's operationsafdeling Søren Olufsen, så vil den nye metode være lige så god og i nogle tilfælde bedre end den gamle.

Blandt andet har satellitterne flere fordele i forhold til helikopterne. For eksempel passerer satellitterne overvågningsområderne flere gange om ugen og så kan satellitter også samle data uanset om det er mørkt eller der er skyer.

- Iskortlæggerne kan nu spotte selv små isfjelde og skosser langs de kystnære sejlruter. Det gælder også i mørke og tåge, hvor en helikopterne må blive på jorden, siger Søren Olufsen.

DMIs kortlægning af storisen udenskærs gik allerede i 2002 over til at være med satellitdata, og det er altså først nu 15 år senere, at kortlægningen indenskærs følger trop.