Departement: Sådan forstås lov for udenlandsk køb af boliger
Onsdag udkom Weekendavisen med historien om Jørgen Wæver Johansens boligkøb med hans amerikanske samarbejdspartnere.
Efter KNR bragte en opfølgende artikel med svar fra erhvervsmanden, er der startet en debat på sociale medier.
I starten af året trådte en opdatering af loven for fast ejendom i kraft. Her står der, at kun danske statsborgere kan købe ejendom i Grønland - med enkelte undtagelser.
Loven blev først ændret med en tekstanmærkning i starten af sidste år. Dengang lød det fra naalakkersuisut, at det blandt andet skyldtes USA's interesse i at overtage Grønland.
På de social medier har særligt paragraf 13 været omtalt. Her står der, at handler med forsøg på at omgå loven, er ugyldige.
KNR har kontaktet Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab for at høre, hvordan de fortolker lovgivningen.
Departementet kommenterer ikke på enkeltsager. De har derfor ikke en holdning til historien om Jørgen Wæver Johansen.
Selv fortæller Jørgen Wæver Johansen til KNR, at han har sikret sig, at reglerne er overholdt.
Er du på nogen måde bekymret for, om købet af ejendommen ryger ind under §13 som omgåelse af lovgivningen i forhold til, at erhvervsejendommen skal bruges til overnatningsmuligheder for samarbejdspartnere?
- Nej overhovedet ikke. Det er noget, vi selv sagt har fået undersøgt, inden man gennemfører sådan noget her. Selvfølgelig har vi et juridisk belæg for, at der er tale om en almindelig finansiering.
- Vi har sikret at vores långiver ikke på nogen måde kan erhverve ejendommen uden selv at skulle igennem en ansøgningsproces ligesom alle andre skal.
- Den lånefinansiering, hvor jeg hæfter for lånet i selskabet, skal afdrages og tilbagebetales ligesom alle mulige andre ejendomsfinansieringer.
- Så der er ikke tale om, at man bare hokus pokus uden at foretage de nødvendige juridiske vurderinger foretager det her. Selvfølgelig ikke.
Krav for udenlandsk køb
Personer uden dansk statsborgerskab kan købe fast ejendom, hvis de har boet i Grønland og været fuldt skattepligtige i mindst to år.
Det samme gælder personer, der opfylder både bopæls- og skattekravet på to år.
Et selskab kan købe fast ejendom, hvis det er fuldt ejet og styret af personer med dansk statsborgerskab eller af personer, der opfylder kravene.
- Personer og virksomheder, der ikke opfylder disse betingelser, kan efter paragraf ni erhverve med naalakkersuisuts forudgående skriftlige tilladelse, skriver departementet.
Omgåelse af loven
Departementet nævner flere eksempler fra bemærkningerne til lovgivningen på, hvad der kan være eksempler på omgåelser af loven.
- Det fremgår af lovbemærkningerne, at omgåelse eksempelvis kan ske ved benyttelse af stedfortrædere, ofte betegnet som stråmænd, der formelt opfylder betingelserne i loven, skriver departementet.
- Lovbemærkningerne fremhæver blandt andet aftalegrundlaget, betalings- og finansieringsforholdene samt de involverede aftaleparter.
- Det kan også indgå i vurderingen, om den retlige organisering af erhvervelsen må anses for tyndt kapitaliseret, om der er foretaget en sædvanlig projekt- og kreditvurdering, og om finansieringen er ydet mod sædvanlig og betryggende sikkerhed.
Departementet skriver videre, at alle sager vurderes ud fra de samlede betingelser.
- Det er således ikke ét enkelt forhold, der i sig selv afgør, om der foreligger omgåelse efter paragraf 13.
- Det beror på en samlet konkret vurdering af, om retshandlen må antages at være indgået med det formål at omgå lovens regler.
Konsekvenser for brud på loven
Hvis et køb er i strid med loven, så er købet ikke længere gyldigt.
Hvis naalakkersuisut på et tidspunkt beder anklagemyndigheden om at igangsætte en efterforskning og rejse tiltale, kan de tilkendegive en vurdering af et passende bødeniveau.
- I den forbindelse kan naalakkersuisut blandt andet lægge vægt på den økonomiske værdi for de involverede parter.
I sidste ende kan der placeres et kriminalretsligt ansvar for juridiske personer efter reglerne i kapitel fem i Kriminalloven.
Betegnelsen 'juridiske personer' beskrives i Kriminalloven som: 'herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, hjemmestyremyndigheder og statslige myndigheder'.
