VIDEO: Niviaq Korneliussen er klar med sin anden roman

"Naasuliardarpi" er titlen på forfatterens nye roman.
- Temaerne i bogen er meget forskellige. Der handler om de mange forskellige virkeligheder, der er i Grønland i dag, siger Niviaq Korneliussen. Foto © : KNR
16. august 2020 11:43

For seks år siden udgav Niviaq Korneliussen sin debutroman Homo Sapienne. Den blev udgivet på 10 sprog – og nu hendes næste roman klar.

Den hedder ”Naasuliardarpi” – ”Blomsterdalen” på dansk. Bogen er opkaldt efter det landskab i Tasiilaq, hvor kirkegården er, og den handler om en kvinde, om selvmord, kærlighed og venskab og sorg.

Niviaq Korneliussen har stadig lidt svært ved at tro på, at bogen rent faktisk er trykt og færdig. 

- Det føles lidt urealistisk for mig stadigvæk, siger forfatteren og uddyber:

- Temaerne i bogen er meget forskellige. Der handler om de mange forskellige virkeligheder, der er i Grønland i dag. Og defor vil mange mennesker kunne se sig selv i bogen.

 

Hør Niviaq Korneliussen fortælle om, hvad der fik hende til at skrive romanen: 

NIVIAQ KORNELIUSSEN