Espersen har fået svar: Sådan blev Julianehåb til Qaqortoq
Dansk Folkepartis Søren Espersen vil vide, hvorfor man ikke længere brugere danske navne som Jakobshavn og Julianehåb i officielle danske dokumenter. Svaret skal findes i en lov fra 1983, viser et svar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.
- Med hjemmel i den dagældende lov om Grønlands Hjemmestyre (...) af 29. november 1978, besluttede Folketinget i 1983 at overdrage kompetencen til at fastsætte regler om navngivning af lokaliteter inden for det grønlandske territorium til Grønlands Hjemmestyre.
Folketinget overdragede altså retten til at bestemme, hvad byer og bygder her i landet skal hedde til det daværende Hjemmestyre for næsten 34 år siden.
Søren Espersen stillede i sidste uge spørgsmål ved, hvem der havde besluttet at danske stednavne som Godthåb og Godhavn er blevet erstattet af Nuuk og Qeqartarsuaq i officielle danske dokumenter.
- Vil Statsministeren oplyse med hvilken begrundelse danske stednavne i Grønland nu synes aldeles udrenset fra offentlig brug og erstattet med grønlandske stednavne, og samtidig oplyse, hvornår Folketinget har truffet beslutning herom, spurgte Søren Espersen.
LÆS OGSÅ Fogh Rasmussen afviste danske stednavne for 12 år siden
Overfor KNR uddybede DF'eren sin motivation bag spørgsmålet:
- Det er specielt for os at se, at noget der er så interessant for dansk kultur, bare er forsvundet, uden at der har været en diskussion eller debat om det i Folketinget eller på regeringsniveau, siger han.
KNR forsøger at indhente en kommentar fra Søren Espersen for at høre, hvordan han forholder sig til svaret fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.
LÆS OGSÅ Fogh Rasmussen afviste danske stednavne for 12 år siden
