Royal Greenland på forsøgsfiskeri ved Qaanaaq

Royal Greenlands nye langlinefartøj Masilik har efter sommerens torske- og brosmefiskeri i Østgrønland nu på hellefiskefiskeri i Qaanaaq-området.
Det nye langlineskib Masilik har efter sommerens fiskeri efter torsk og brosme i Østgrønland nu på hellefiskefiskeri i Qaanaaq området. Billedet er taget i Østgrønland. Foto © : Royal Greenland
Skrevet af Simon Uldum -
13. september 2016 06:40

Langlinefartøjet Masilik er på fiskeri i Qaanaaq-området, hvor det skal foretage inden- og udenskærsforsøgsfiskeri frem til islæg i området. Det oplyser Royal Greenland på sin hjemmeside.

Bestyrelsesformand i Ice Trawl Greenland A/S der ejer Masilik, Ove Rosing Olsen der også er seniorrådgiver i Royal Greenland oplyser til Royal Greenlands hjemmeside, at rederiet har ansøgt og fået licens til forsøgsfiskeri i Qaanaaq området.

- Da Naalakkersuisut er interesseret i udvikling af fiskerierhvervet i Avanersuaq, har vi ansøgt og fået tilladelse til at påbegynde forsøgsfiskeri efter hellefisk i Qaanaaq området. Masilik har i efteråret 2016 fået licens til at foretage indenskærs fiskeri i Qaanaaq området samt en licens til udenskærs fiskeri i et område, siger Ove Rosing Olsen til Royal Greenland.

Masilik har fået licens til forsøgsfiskeri på hellefisk i Qaanaaq området i denne sæson på betingelse af fastlagte bestemmelser, der skal overholdes.

Siden Masiliks forsøgsfiskeri startede i Qaanaaq-området den 24. august er der konstateret et mindre fiskeri i det indenskærs område, men man forventer et bedre fiskeri her senere på efteråret, skriver Royal Greenland.

- På det udenskærs område har man fremgang i fiskeriet, som efterhånden viser sig at være kommercielt interessant, siger Ove Rosing Olsen.