Hans Enoksen: Per Rosing-Petersen er velkommen tilbage til partiet
Det er bare to måneder siden Per Rosing-Petersen blev formand for Partii Inuit. Men det sluttede søndag, da han meldte sig ud.
Og nu er han så på vej tilbage til sit gamle parti, Partii Naleraq.
Overfor programmet Inuiaat Tillernerat, siger formanden for Partii Naleraq, Hans Enoksen, at Per Rosing-Petersen er velkommen tilbage til partiet.
LÆS OGSÅ Enoksen vil ikke forholde sig til Rosing-Petersens fremtid i Partii Naleraq
Per Rosing-Petersen blev ellers i august ekskluderet af Partii Naleraq på grund af samarbejdsvanskeligheder, og formand Enoksen gjorde dengang klart, at han havde fået nok af de mange personsager, som omgærede Per Rosing-Petersen.
Ifølge Hans Enoksen er det dog vigtigt, at det ikke vil gentage sig.
- Han er velkommen tilbage. Og jeg håber, at vi alle har lært af noget af det og at det ikke vil gentage sig, siger Hans Enoksen til KNR.
LÆS OGSÅ Kun Per Rosing ønskede at sammenlægge partier
LÆS OGSÅ Hurtigt exit fra Partii Inuit