Enoksen vil ikke forholde sig til Rosing-Petersens fremtid i Partii Naleraq
Kun to måneder efter, at Per Rosing-Petersen blev formand for Partii Inuit ønskede han at lægge partiet sammen med Partii Naleraq.
LÆS OGSÅ Kun Per Rosing ønskede at sammenlægge partier
Det forslag skabte modstand i Partii Inuit, hvor den konstituerede formand Paaliit Mølgaard slog fast, at partiet jo har sine egne tanker og visioner og hun var derfor ikke interesseret i at nedlægge Partii Inuit.
Hvorvidt Partii Naleraq har været inddraget i sammenlægningen er fortsat uklart. KNR har talt med Hans Enoksen, som ikke ønsker at svare på om Per Rosing-Petersen flytter tilbage til Partii Naleraq.
Per Rosing-Petersen blev i august ekskluderet af Partii Naleraq på grund af samarbejdsvanskeligheder, og formand Enoksen gjorde det klart, at han havde fået nok af de mange personsager, som omgærede Per Rosing-Petersen.
Siden lød det fra Rosing-Petersen, at han med Partii Inuit var kommet til et parti, hvor han ikke længere var så begrænset. Det forhold varede dog kun to måneder, før han sagde farvel.
LÆS OGSÅ Hurtigt exit fra Partii Inuit