Arktisk råd: Rigsfællesskabet har svært ved at leve op til klimaaftaler

Også blandt de otte medlemsstater i Arktisk Råd bliver der tilsyneladende lukket rigelig med varm luft ud, når det kommer til aftaler, der skal forbedre klimasituationen i nord.

Rådet har netop udgivet en dyster klimarapport og holder torsdag ministermøde i Alaska, hvor indsatsen for klimaet er blandt punkterne på dagsordenen.

I den forbindelse har Verdensnaturfonden (WWF) undersøgt, hvordan det er gået med at sætte handling bag de aftaler på miljøområdet, Danmark og de øvrige medlemslande tidligere har indgået i Arktisk Råd.

Og det er ikke gået udpræget godt, fortæller seniorrådgiver i Verdensnaturfondens danske afdeling Mette Frost.

- På trods af, at der er rigtig meget viden i Arktisk Råd, så har medlemstaterne svært ved at omsætte den viden til handling. Man har simpelthen svært ved at følge op på det, man har lovet, siger hun.

Rapporten, som Ecologic Institut i Berlin har lavet for WWF, giver de otte medlemslande karakterer fra A til D inden for seks udpegede miljø- og klimaområder.

Kongeriget Danmark, der også omfatter Grønland og Færøerne, får både top- og bundkarakterer og placerer sig ifølge Mette Frost omtrent "midt i feltet", når det kommer til at føre miljøaftaler i Arktis ud i livet.

- Overordnet er Danmark, Grønland og Færøerne 'bestået'. Men især inden for arbejdet med at sikre biodiversiteten i Arktis halter det en del, og her får vi karakteren D, siger Mette Frost.

- Hvor ligger ansvaret for at føre de aftaler ud i livet? Det ligger hos de grønlandske myndigheder, der har hjemtaget området. Hvorfor sker der så ikke noget?

- Jeg tror bestemt ikke, at det er af ond vilje. Det er et ressourcespørgsmål, og man skal lige huske på, at hele det her komplicerede område ligger på bordet hos fire-fem ansatte i Nuuk, siger Mette Frost.

Derfor er vejen frem ifølge seniorrådgiveren, der selv har en fortid i klima- og energikontoret under Grønlands selvstyre, at Miljøstyrelsen i Danmark støtter mere op om arbejdet.

FAKTA