Klimaændringer påvirker hvidhvalers vandring

På grund af klimaændringerne dannes der stadig mindre og mindre is i Arktis, samtidig med at der går længere tid isen bliver dannet.
Foto © : sk8mama/Flickr Creative Commons
Skrevet af Mads Lynge
19. januar 2017 06:16

Det gør blandt andet, at hvidhvalerne vandrer mod sydligere himmelstrøg på et stadig senere tidspunkt.

Det gælder for eksempel deres vandring hvert efterår fra Tjukterhavet nord for Bering Strædet. Siden starten af 1990'erne er hvidhvalernes vandring mod syd blevet udskudt med gennemsnitligt 1 måned.

Det skriver mediet Alaska Dispatch News på sin hjemmeside.

Undersøgelserne om Stillehavets hvidhvalers ændrede vandringer på grund af ændringer isen og temperaturen er det første af sin slags. Forskerne kommer fra University of Washington, og deres resultater er offentliggjort i tidsskriftet Global Change Biology.

Endvidere viser andre forskningsresultater, at varigheden af isdannelse i Tjukterhavet er forkortet med gennemsnitligt 80 dage siden 1979. Resultater der også er offentliggjort i Global Change Biology.