Retssag mod 46-årig tiltalt for drab starter i dag

I dag begynder retssagen mod en 46-årig mand, som er tiltalt for et drab begået i Arsuk tilbage i august.
Det var i Arsuk, der tilbage i august blev fundet en 58-årig dræbt mand. I dag starter retssagen mod den tiltalte i sagen. Foto © : Christina Christensen
Skrevet af Kim Hinrichsen
27. juni 2023 11:27

I dag starter retssagen mod en 46-årig mand, som er tiltalt for manddrab på en 58-årig mand tilbage i slutningen af august måned 2022 i Arsuk.

Den tiltalte blev anholdt dagen efter, at den dræbte var blevet fundet livløs på grundfjeldet om morgenen i bygden.

Ifølge anklageskriftet skulle manden være blevet dræbt aftenen forinden klokken 22.20, da den tiltalte først havde slået den dræbte i hovedet med en guitar, grebet fat i ham og skubbet ham ud af hoveddøren og ned ad husets adgangstrappe.

Derefter skulle den tiltalte have grebet fat i den dræbte igen, skubbet ham det sidste stykke ned af trapperne, hvorfor den dræbte landede på grundfjeldet og derefter døde af faldet, da han både brækkede halsen og væske opstemning opstod i hjernen.

Retssagen kører i Sermersooq Kredsret i Nuuk efter planen de næste tre dage, og der falder dom torsdag 29. juni.